Høflighed og respekt koster ingenting. Så her er fem gratis opdragelsesbud til unge og voksne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

1. Giv nu for helvede et lille vink, når jeg holder tilbage for dig!

Bare ved at skulle beskrive den første situation begynder irritationen at pulsere. For jeg kræver ikke meget! Du behøver ikke fjerne hånden fra rattet. Bare løft dine fingre. Måske bare en finger. En gestus for mit holden-tilbage-overskud. Et signal om taknemmelighed gør bare en forskel. Vi skal ikke være modbilister, men gerne medbilister.

Det er gratis. Kan du mærke det? Ordet varmer alle ens sanser, for det er så let. Så yndefuldt. Så lidt krævende. Alligevel bruger vi eller giver ikke dette gratis ud. For høflighed og respekt er en gratis service, vi alle har råd til, og alle kan yde, så hvorfor gør vi ikke det?

2. Vi sidder andre i bussen, og vi gider ikke høre med på din samtale med din moster eller dit evigheds-Tiktok-feed.

Hvad du bruger din rejsetid på skal altid være op til dig selv. Men lad det blive hos dig selv. Din telefonsamtale skal ikke være på højtaler, og lyden af videoer skal ikke brage ud ad højtalerne. Smid nogle høretelefoner i eller sæt lydløs på. Eller blot nyd udsigten af den rute, du kører på. Det kan utrolig nok være beroligende.

”Moderne forældre opdrager ikke. De coacher.” Sådan lyder rubrikken i en artikel i Zetland – og jeg blev med det samme træt. Min klare opfattelse er, at opdragelse er nødvendig for et civiliseret samfund. Men først lige en deklaration: Jeg er ikke ekspert i børneopdragelse. Alligevel er der nogle universelle og uformelle spilleregler, som alle burde følge.

3. Du skal ikke springe foran i køen, når en ny kasse åbner. Fat det!

»Kan du åbne en kasse til?« Køens længde stemmer ikke overens med vores travlhed. Flere af os har overholdt køkulturen, og nu åbner de en ny kasse. Ind farer en flok gribbe over det åbne bytte. Men kan I skubbe tilbage i køen! Sådan spiller orkesteret ikke her. For din tid er ikke vigtigere end alle vores andres!

Med fare for at lyde som en rigtig ronkedor (betydning: gammel (aggressiv) hanelefant, der lever adskilt fra flokken) vil jeg lade dette indlæg påpege situationer, hvor den rene høflighed kan lade os sameksistere i fortrinlighed. En gensidig respekt, der må og skal være fremtræden i vores sociale samvær. En høflighed og forståelse for hinanden, som vil være en værn mod vejraseri (også kaldet roadrage – alle generationer skal jo kunne lade sig inspirere af teksten) og sure sammenstød i dagligdagens gøremål. Så derfor disse opdragelsesbud på den rare hverdag.

4. Du skal ikke have Airpods i ørene, når du betjener mig. Heller ikke bare i det ene!

Det er åbenbart en stilart konstant at have Airpods i ørene. Og dyrk din stil, som du vil, bare ikke når du skal betjene andre. Når du sidder i kassen i Netto, så yder du en service for dine kunder. Så efterlev det ved ikke at sende et signal om, at du hører musik eller andet imens. Også selvom intet afspilles. Det handler om signalværdien.

Høfligheden og respekten tager sig ud i mange former, hvor disse fem bud kan være en måde, hvorpå vi kan få en større glæde af hinanden i det offentlige rum.

5. Til Birkenstock-med-sok-i-generation: Løft de fødder, når I tager et skridt.

Jeg tror ikke, I selv er bevidste om det. Men samtlige af jer slæber de udtrådte Birkenstock hen ad vejen eller gulvet. Og det udviser kun en ting: ladhed. Vær nu så venlige at gå med friskhed. Det kunne endda også minimere slitagen og sikre en lang holdbarhed. Godt for forældrenes pengepung og så også klimaet. Hurra! Jo færre nye sko, jo mindre klimaaftryk. Eller … Løft nu bare de fødder.