Hvor går man hen, hvis man vil have sund fornuft i dansk (energi)politik? Ikke til Moderaterne åbenbart

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I folkeskolen gik min far i klasse med Henrik Dam Kristensen, og derfor endte jeg ved Henriks spisebord i Grindsted tilbage i 2013. Jeg bøvlede med noget lovgivning, der var absurd, fordi et stykke lobbyarbejde var havnet i en bekendtgørelse. Min far og jeg ville gerne høre, hvordan pokker man kunne gribe sådan en sag an politisk.

Henrik svarede stille og roligt: »Søren, det, du fortæller mig, lyder som sund fornuft. Sund fornuft har ingen partifarve. Du skal bare have fat i en lokal folketingspolitiker, som kan hjælpe dig med at løfte din sag.«

Da jeg altid havde stemt på Venstre, tog jeg fat i Anni Mathiesen, som arrangerede et foretræde. Det førte i 2014 til, at myndighederne igangsatte et projekt, og i 2017 blev bekendtgørelsen revideret, så den afspejlede sund fornuft. Forløbet var god næring for min demokratiske sjæl.

Det gav blod på tanden, så i slutningen af 2014 var jeg igen at finde på Christiansborg. Denne gang med foretræde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Min præsentation havde titlen ”Fremtidens fjernvarme” og skitserede det, der siden blev døbt femte generations fjernvarme og køling, og som i Danmark nu mest kaldes ”fjernvarme baseret på termonet”.

Det tager tid at udvikle sprog for en idé, der er teknologisk velkendt, men organisatorisk ny. Da jeg havde mit andet foretræde, anede jeg ikke, at der allerede i 1979, samme år, som Danmark fik sin første varmeforsyningslov, blev etableret et termonet i Tyskland. Jeg vidste heller ikke, at der også allerede fandtes et lille termonet i Nordjylland.

Som de fleste andre er det lykkedes mig at blive klogere med årene. Ordet ”termonet” dukkede op for mig første gang i 2016. Det er kort og enkelt, og det smager lidt af internet. Sammen med mange forskellige aktører – navnlig i den almennyttige forening Termonet Danmark – har vi skabt en velfungerende arbejdsdefinition: Et termonet er de uisolerede rør, altså kun rørene, der forbinder varmekilder og flere geotermiske varmepumper af forskellig størrelse.

Et enkelt sted i landet insisterer man på at have sin egen opfattelse af, hvad ordet ”termonet” betyder. Det er i Energistyrelsen. Det har haft konsekvenser for måden, som styrelsen tolker og arbejder med varmeforsyningsloven på fra 2020 og frem til nu. Situationen minder om den, jeg oplevede med en anden styrelse i 2013. Erfaringen tilsagde mig derfor, at der måtte kunne findes en politisk løsning på problemet.

I 2022 inviterede jeg tre folketingspolitikere til landsbyen Skjoldbjerg for at se et termonet, der var blevet sat i drift i 2017. Igen satte bevågenheden ret hurtigt skub i processen. Termonet blev nævnt i en politisk aftale, og kommunerne fik penge til at understøtte projekter i landsbyerne. Desværre skete der også noget uheldigt. Der blev nemlig sendt et ministerspørgsmål til daværende minister Dan Jørgensen.

Spørgsmålet fik Energistyrelsen til at støve en gammel anmodning fra Termonet Danmark af. Foreningen havde bedt om en vejledende udtalelse, fordi Energistyrelsen havde sagt én ting i 2016 og en anden i 2020. Henvendelsen var ikke helt præcis i sin sprogbrug, og der må have været tidspres på at få leveret ministersvaret. I hvert fald besvarede ministeren spørgsmålet om »… termonet, som konstruktionen foreligger oplyst for og forstået af Energistyrelsen …« i stedet for at kontakte foreningen og udbede sig yderligere information. Resultatet var en vejledende udtalelse baseret på tekniske misforståelser. Jeg og flere andre har trods ihærdige forsøg siden 2022 ikke kunnet få Energistyrelsen til at rette disse misforståelser.

Da der var folketingsvalg i 2022, prøvede jeg noget nyt. Jeg er uddannet økonom med en far, der var selvstændig, bedstefædre, der var selvstændige, og jeg arbejder som direktør i en virksomhed, hvor jeg i 10 år har leveret geotermiske boringer primært til individuelle jordvarmepumper. Det kan næppe komme som en overraskelse, at jeg har haft præference for min venstre hjernehalvdel og dermed stemt til højre for midten.

Med tiden har jeg lært, at genialitet kan opstå, når man kombinerer frihed og fællesskab, intelligens og følelse, maskulint og feminint og derfor måske også blå og rød blok. Måske havde vi i Danmark endelig en chance for at få en regering, der ville påtage sig besværet med at få tankediversitet ind i det politiske arbejde. Så for første gang ved et folketingsvalg satte jeg mit kryds et nyt sted. Jeg stemte på Moderaterne. Det fortryder jeg bitterligt den dag i dag.

I kraft af mit job og min uddannelse har jeg indgående kendskab til varmepumper, økonomi og kapitalistisk tænkning. Det er mit levebrød. I kraft af min opvækst i landdistrikterne kender jeg til fællesskab, og som fortaler for ”fremtidens fjernvarme” har jeg i 10 år lært fjernvarmebranchen at kende. Også her har jeg set, at kombinationen af frihed og fællesskab kan få alt til at gå op i en højere enhed. Jeg forstår med andre ord begge perspektiver.

Desværre er jeg kommet til den erkendelse, at vores nuværende klima-, energi- og forsyningsminister ikke formår at gennemføre en balanceret energipolitik baseret på sund fornuft. Med det aktuelle forslag til ændring af varmeforsyningsloven viser han, at han ikke har formået at slippe sin tidligere rolle som lobbyist og jobbet som direktør for brancheorganisationen Dansk Energi og heller ikke sin rendyrkede kapitalistiske ideologi.

Dansk Energi har skiftet navn og hedder i dag Green Power Denmark, og direktøren er Kristian Jensen, tidligere folketingsmedlem for Venstre. Over for ham står direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, der er tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Sammen med ministeren udgør de tre personer et mikrokosmos af SVM-regeringen.

Ingen af de tre udtrykker nogen særlig begejstring for termonet-løsninger. For Green Power Denmark minder termonet-projekter for meget om fjernvarme. For Dansk Fjernvarme minder termonet-projekter for meget om individuelle varmepumper. Polariteten mellem de to brancheorganisationer giver ministeren en oplagt mulighed for at facilitere en løsning, der går op i en højere enhed og sikrer klog og grøn omstilling til alle og specielt dem, som bor i landdistrikterne. En løsning, hvor der kommer mere kollektiv varmeforsyning og samtidig og hurtigt opsættes langt flere varmepumper. Både-og i stedet for enten-eller.

Men i stedet for at gøre det hårde arbejde og få tingene til at gå op i en højere enhed vælger ministeren laveste fællesnævner, hvor han ikke vil udelukke, at gaskunder i fremtiden kan opvarme deres huse med biogas.

Sjovt nok er Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme enige om, at ministeren burde sætte en slutdato for udfasning af gas til rumopvarmning, men ingen af dem får deres vilje, fordi ministeren lader polariseringen foregå i stedet for at udnytte polariteten. At brancheorganisationerne ikke sætter sig ind i hinandens perspektiv, er forståeligt, men at en minister fra Moderaterne ikke formår at gøre det, er utilgiveligt.

Lige nu står vi med en afsluttet høring om forslaget om ændring af varmeforsyningsloven, der forekommer at være drevet af politisk kapitalistisk ideologi, lider af mangel på sund fornuft og basal viden om termodynamik, og – nå ja – de tekniske misforståelser er nu bragt med ind i lovforslaget. Det lader dog til, at ministeren med dygtigt spin har fået de fleste partier med i den bagvedliggende aftale.

Så hvor går man hen politisk, hvis man gerne vil have sund fornuft i dansk (energi)politik?