Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Lad os genoverveje energistrategien: Hiv kernekraft op af mølposen, når nu alt det andet kikser på stribe

Vores energiomstilling er gået totalt i stå. Lad os kigge seriøst på kernekraft – ellers er det med klima bare noget, vi leger.

Thorbjørn JacobsenIngeniør, folketingskandidat (LA), Struer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmarks energiprojekter falder på stribe i en grad, så regeringen efterhånden har et forklaringsproblem. Et gennemgående tema er skrantende økonomi. Lad os genoverveje det ensidige sats på sol og vind – vi bør diversificere energipolitikken og undersøge mulighederne med kernekraft.

Elendighederne står i kø for tiden. Energiøen i Nordsøen er ”udskudt” til 2036 (mindst), og Energiø Bornholm ser ikke ud til at kunne leve op til kriterierne om økonomisk bæredygtighed.

Better Energy har netop udskudt 3 GW solcelleparker, fordi markedet er mættet for solcellestrøm. Den økonomiske hovedpine har også ramt havvind, og det kommende brintrør til Tyskland risikerer at blive danmarkshistoriens dårligste investering. På land halter det også gevaldigt og af samme årsager.

Ørsted har desuden droppet sit metanol-anlæg Flagship One i Sverige og trukket sig fra et stort brintprojekt ved Holstebro, fordi man ikke kunne finde kunder, der vil betale prisen for det grønne brændsel. Dette på trods af at Mærsk ikke kan skaffe grøn metanol til sine nye metanol-drevne skibe.

Alle har visionerne, men ingen vil betale prisen, så den grønne omstilling er gået i stå. Udfordringerne skyldes de naturlige egenskaber ved sol- og vindenergi.

For hvem vil bygge (endnu) en solcellepark, som i de produktive sommermåneder kan se frem til over 500 timer med afregningspriser under 0 kr.? Til gengæld så kan selvsamme solcellepark ikke levere én eneste kilowatt-time, når efterspørgslen er størst til aftensmadstid på den vindstille vinterdag.

Det er blevet svært at tjene penge for energiparkerne, og derfor er strategien om firedobling af elproduktionen på land inden 2030 »helt på Månen«, som Brian Vad Mathiesen udtrykker det. Der findes heldigvis løsninger, som ikke afhænger af vejret.

Topsoe har udført et studie om produktion af pink brint – altså brint lavet med kernekraft. I studiet indgår det aktuelle scenarie, hvor kernekraftværket sælger strøm til elnettet efter behov. Resultaterne er lovende, også mht. prisen på den brint, der laves.

Kernekraftværket kan samtidig levere systemydelser, som sikrer netstabilitet, det kan levere strøm, når andre kilder ikke kan, og så kan det sikre en strategisk forsyningsreserve med strøm til flere års brug.

Med emissionsfri kernekraft kan det således blive slut med at sejle Jorden rundt med enorme tankskibe. I stedet laves de syntetiske brændsler til fly- og skibstrafikken lige dér, hvor det skal bruges.

For borgerne vil forskellen også være slående, især i områder, der trues af solcelleørkenernes fremmarch. I stedet for at opstille solceller svarende til to gange Møns størrelse, så kunne man opstille nogle få kernereaktorer – og derved finde plads til fri natur svarende til to gange Møns størrelse i stedet!

Sverige har truffet beslutning om ny kernekraft og er hen over sommeren fremkommet med en model til statslig medfinansiering og risikodeling. Præcis som vi har gjort det for vindindustrien i Danmark gennem årtier.

Polen anviser konkrete lokationer, og Tjekkiet har lige shortlistet leverandører til både store og små kernekraftværker. Samtidig har 14 af verdens største finansielle institutioner svoret at støtte op om investeringer i kernekraft.

Atomtoget ruller nu, og det er ikke for sent at stige om bord. Alt, det kræver, er et langsigtet perspektiv, internationalt udsyn og politisk velvilje. Det er på tide at lade alle teknologier konkurrere frit og fremme alle klimaløsninger i stedet for fortsat at lægge forhindringer ud for kernekraften.

Lad os tage en energipolitisk timeout. Når den danske strategi sejler, og vores naboer stormer afsted, så var det nok værd at kigge nærmere på kernekraft med friske og fordomsfrie øjne. Lad os nu få dén Niels Bohr-kommission – ellers er det med klima bare noget, vi leger!