Københavns Universitet står ved en farlig skillevej

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig besatte maskerede aktivister fra gruppen Studerende mod Besættelsen Københavns Universitets bygning på Krystalgade. De studerende kalder selv deres besættelse en eskalering af deres konflikt med universitetet, og det må man så sandelig give dem ret i.

De startede med en teltlejr på universitetet, hvor man i protest mod universitetets investeringer i fonde med selskaber med aktivitet i Israel og på Vestbredden sad i rundkredse, sang fællessange og malede protestskilte.

Nu har de studerende valgt at besætte en universitetsbygning iført maskering, hvor de aggressivt har truet universitetsansatte med at blive holdt fanget i bygningen, hvis de forlod den.

De har efterfølgende barrikaderet sig mod politiet. Hvor det primært kun var studerende, der deltog i teltlejren, er der nu personer, som intet har at gøre med KU, der er involveret i besættelsen, heriblandt udenlandske aktivister som Greta Thunberg.

Teltlejren på Københavns Universitet var en tro kopi af lignende lejre på amerikanske universiteter tidligere på året. Den intimiderende besættelse af universitetsbygningen er desværre også en kopi, for både på amerikanske og engelske universiteter har studerende tidligere gjort det samme.

Det er ikke kun aktivisternes aggressive metoder, der er eskaleret – det er deres krav også. Fra krav om ændringer i KU’s investeringer og økonomiske forhold har de nu valgt at kræve et »akademisk boykot« af israelske universiteter. Et krav, som kan skade KU’s grundlæggende opgave med at praktisere den frie forskning.

Aktivisternes krav vil påvirke, hvem forskere på KU kan samarbejde med, hvilke forskningsprojekter de kan deltage i og dermed også, hvad der forskes i på Københavns Universitet. En opgave, som Studerende mod Besættelsen er klar til at skade i den politiske aktivismes navn.

I april advarede jeg i Berlingske Københavns Universitet mod at efterkomme aktivisternes krav. KU har desværre gentagne gange tilpasset sig krav fra studerende, som ikke har været tilfredse med universitetets virke – tilpasninger, der lagde grobund for teltlejre og gruppens første krav.

Som følge af teltlejren valgte KU desværre endnu en gang at efterkomme kravene og droppe sine investeringer i fonde med aktiviteter i Israel og på Vestbredden. Dermed gav man Studerende mod Besættelsen ret og banede vejen for de krav, der kommer nu.

Jeg frygter, at aktivisternes eskalering, inspireret af USA og England, kan gøre det svært for KU at forhindre yderligere krav i fremtiden, når universitetet giver efter og viser ballademagerne og omverdenen, at deres metoder virker.

Endnu sværere bliver det, når aktivisterne får opbakning til deres bøllemetoder både inden for og uden for universitetets mure.

I Information har 600 ansatte på universitetet nemlig valgt at støtte aktivisternes besættelse og dermed også legitimeret deres eskalation.

Udefra får de støtte fra folketingspolitikere som Sascha Faxe fra Alternativet, der kalder besættelsen og den truende adfærd for »fredelig aktivisme«.

Det er bekymrende, at opbakningen til aktivisterne ikke kun kommer udefra, men også fra Københavns Universitets egne ansatte. For der er åbenbart lektorer og professorer, som vil begrænse deres kollegaers forskning og styre, hvem de forsker med, og hvad de forsker i. Det viser, at truslen mod den frie forskning er blandt dem, man ellers skulle tro ville værne allermest om den, nemlig forskerne selv.

Når Studerende mod Besættelsen oplever sympati og lydhørhed fra universitetet over for deres krav, når de ser, at krav bliver imødekommet af KU og andre universiteter, og når de tilmed får støtte fra universitetets egne ansatte og fra markante stemmer i debatten som f.eks. Sascha Faxe, kan jeg ærligt talt godt forstå, hvorfor de ser grund til at fortsætte deres aktivisme.