Det er også dit og mit ansvar at holde samfundet robust i en krisetid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er behov for et andet, større og bredere totalberedskab, hvis vi skal stå stærkt og kunne modstå de trusler, vi som samfund står over for. Med Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab får Danmark endelig mulighed for at samle kræfterne, og forhåbentlig vil vi stå stærkere i mødet med fremtidens udfordringer.

Det er nemlig nødvendigt, at vi står sammen. Et robust samfund kræver, at alle bidrager, tager ansvar for sig selv og samarbejder – og det gælder både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Derfor bør regeringen og den nye minister tænke på samfundets robusthed som en opgave for alle. Det er ikke kun en opgave forbeholdt staten, men en opgave, som vi private organisationer og civilsamfundet skal være med til at løse.

Vi er som branche f.eks. allerede en del af beredskabet – vi har i mange år samarbejdet med politi og myndigheder, vi rådgiver, laver risikoanalyser, leverer brandsikring, kriminalitetsbekæmpelse, sikring af kritisk infrastruktur og meget mere. Og under covid-19-pandemien sprang mange af vores medlemmer til for at løse komplicerede situationer og opgaver. Vi er simpelthen nødt til at tænke helhedsorienteret, hvis vi vil skabe et samfund, der er robust nok til at modstå det værste.

Det nye ministerium er en unik mulighed for at samle og koordinere indsatsen på tværs af både offentlige myndigheder og private aktører. Vi kan ikke forudsige, hvornår den næste trussel rammer, men vi kan forberede os.

Derfor er det afgørende, at regeringen og Folketinget i forbindelse med det kommende beredskabsforlig tænker hele vejen rundt og sikrer, at alle relevante aktører bliver inddraget til gavn for sikkerheden og trygheden i Danmark.

Sikkerhedsbranchen foreslår helt konkret, at ministeren nedsætter et beredskabsråd, hvor myndigheder, private organisationer og civilsamfundet er repræsenteret med det formål at koordinere og udvikle beredskabet, så både den fysiske og digitale sikkerhed er i top.

Dermed udnytter vi de mange kompetencer og den store viden, som findes ude i Danmark, og at vi står stærkt i usikre tider.

Vi behøver ikke kigge langt for at finde eksempler på lande, der har handlet proaktivt for at sikre deres borgere. Norge har sat ambitiøse mål for landets beredskab frem mod 2030 for at sikre, at det er på forkant med de komplekse trusler, som dets demokrati står over for. Og i Sverige afsatte man i april 2024 betydelige midler til at styrke landets civile forsvar og cybersikkerhed. Sammenligner vi os med vores naboer, så har vi et stort, men vigtigt stykke arbejde foran os.

Ligeledes har man i Storbritannien og USA forstået, at sikkerhed ikke kun handler om at reagere på trusler, men om at forebygge dem. I Storbritannien igangsatte den tidligere regering arbejdet på et lovforslag om skærpede krav til sikkerhedsforanstaltninger i 2023, og i USA inddrager staten private virksomheder i beskyttelsen af kritisk infrastruktur.

Tiltag som disse bidrager til at styrke modstandskraften mod fysiske såvel som digitale trusler og øger bevidstheden blandt borgerne om deres rolle i det, vi mener er en fælles indsats – sikringen af et trygt samfund. Jeg oplever, at der er stor vilje hos mange til at hjælpe og bidrage med lige præcis dét, de er gode til.

Derfor håber jeg også, at den nye minister vil række ud til alle os, der står klar til at bidrage til et endnu stærkere samfundsberedskab.