Man kan godt vænne sig til usikkerhed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danske forbrugere nægter at bruge mere på trods af lønstigninger og faldende renter. Opsparingen har aldrig været så stor, og nervøse blikke på prisskiltene i supermarkederne fra forbrugerne bekræfter tilbageholdenheden.

Privatforbruget er faldet fra 2023 til 2024, og i de seneste to kvartaler er det stadigt faldende, mens lønningerne og antallet af mennesker i arbejde stiger og stiger. Forbrugertillidsindikatoren er faldet de seneste tre måneder og er på -7,4 i august 2024. Hvad er der galt med forbrugerne?

Almindelige mennesker i Danmark oplever usikkerhed omkring sig. Der er stigende usikkerhed på mange områder, og det betyder, at man som forbruger holder igen med at forbruge. Det er bedre at sætte lidt i banken til dårlige tider end at købe nyt tøj, sko, møbler eller dyre dagligvarer.

Private husholdningers indlån i bankerne passerede her i foråret for første gang 1.000 mia. kr. og voksede med ca. 60 mia. kr. fra juni 2023 til juni 2024. Vores gæld som private mennesker til banker og realkredit faldt i samme periode med ca. 7 mia. kr. Vi stabler penge op i bankerne som aldrig før og har mindre gæld.

Men det går jo godt i Danmark. Vi har over 3 mio. ansatte lønmodtagere, og tallet er stigende. Beskæftigelsen er så høj som aldrig før, og arbejdsløsheden lav. Novo er ”verdensmestre” i medicin, DSV bliver verdens største logistikkoncern, Mærsk klarer sig også godt, og selv om Ørsted og Vestas har problemer, er vi et land med et kæmpestort overskud på betalingsbalancen. Vi eksporterer langt mere til udlandet af varer og services, end vi importerer, og formuen i udlandet vokser og vokser.

Men dele af landet har det knap så godt. Detailhandlen lider under det manglende forbrug, byggeriet lider under den høje rente og bolighandlerne går langsomt for tiden. Så det er ikke hele samfundet, der kører på fuld kraft. Samtidig er der fyringer i kommunerne på grund af besparelser og manglende penge, mens staten afskediger 1.000 i centraladministrationen. Dog er nogle af dem ansat i naturnationalparkerne – ikke lige billedet af embedsfolk i centraladministrationen.

Forbrugertilliden er lav på den del, der angår Danmarks situation i dag, og hvordan den forventes om et år. Det er især prisstigninger frem til i dag og forventningerne om stigende arbejdsløshed det kommende år, der gør tallene negative. Privat forventer forbrugerne, at det går bedre om et år, mens det er situationen i dag, der trækker i den negative retning. Det anses af rigtig mange som fornuftigt at spare op i den nuværende situation, og forbrugerne er negative i forhold til at købe langvarige forbrugsgoder lige nu.

Når man ser udviklingen for hele landet som negativ, er det naturligt at lægge lidt til side og ikke bruge for mange penge. Det sker blot, samtidig med at det faktisk går godt for landet som helhed. Staten har også mange penge. Men hvor stammer usikkerheden fra?

Økonomisk usikkerhed er nok en afgørende faktor. For den høje rente og inflation betyder meget i hverdagen. Mange mennesker ser med undren på den samlede pris på deres indkøb, når de køber dagligvarer. De bliver også bekymrede, når renten på deres banklån og flexlåns-renten i realkredit stiger. Inflationen er på vej ned, men der hvor vi ser prisstigningerne tydeligst, nemlig dagligvarer, er der ikke sket meget. Olivenolie og kaffe er virkeligt dyre produkter i dag.

Geopolitik og herunder krigen i Ukraine samt den megen politiske uro i Europa og andre dele af verden spiller også ind. Holder vi sammen i EU, og bliver det dyrt for staten og borgerne med oprustning? Er USA på vej væk fra Nato efter præsidentvalget? Hvad sker der i Gaza? Hvad betyder sultkatastrofen i Sudan?

Mange af de geopolitiske emner interesserer måske ikke så meget i hverdagen, men det danner et bagtæppe af usikkerhed og en omskiftelig verden. Det gælder også et andet område, nemlig klimaændringerne.

For mange mennesker er omstillingen til bæredygtig energi en ændring, de støtter. Men fører det til stigende priser på energi, ser det noget anderledes ud. Så opfatter vi det som prisstigninger og usikkerhed for vores hverdag. Mange ønsker en aktiv klimaindsats, men samtidig er klimaændringerne og den efterhånden meget omfattende pressedækning af storme og oversvømmelser med til at give usikkerhed i hverdagen. Hvor galt kan det gå?

Vi har i Danmark en regering hen over midten, hvilket burde give politisk ro og forudsigelighed. Det gør det bare ikke, da der hele tiden er spekulationer om regeringens overlevelse, og den samtidig fik en umulig politisk start med afskaffelsen af bededag. Hvad kan de nu finde på næste gang, synes at være overvejelsen i befolkningen. Det er også en regering, der for nærværende ser ud til at have svært ved at vinde næste valg.

Politiske og sociale forandringer over hele Europa giver også næring til bagtæppet af usikkerhed. Det har været undervejs i nogle år med de gule veste i Frankrig, det nye politiske billede i Italien, Storbritanniens brexit, højrepartier og senest venstrepartier i fremmarch i Tyskland, og selv om der er mere positive tegn i andre lande, er fokus ofte på det negative billede.

Endelig spiller ny teknologi også en rolle. AI og supercomputere sætter pres på visse job og viser mange mennesker en mere usikker fremtid på jobbet. Selv om alt tyder på, at det ikke får den virkning, er vi alligevel nervøse. Det er kun meget specifikke job som typografer, der gennem historien er blevet ramt af den nye teknologi. Det giver normalt blot bedre vilkår for de ansatte, og større produktivitet skaber oftest flere job.

Den amerikanske økonom Frank H. Knight skrev i en bog om risiko, usikkerhed og profit i 1921, at risiko er noget, vi kan vurdere og opstille, mens usikkerhed er det ukendte, som vi ikke kender endnu. Derfor kan vi ikke som vurdere størrelsen af usikkerhed, og vi kan ikke handle på baggrund af en vurdering. Hvor mange penge skal vi have i banken? Bliver der krig uden for Ukraine? Hvor længe er renten høj? Usikkerhed er langt værre end store risici, da vi ikke føler os sikre på omfang og størrelse eller konsekvenser.

Hvordan ser der ud på den anden side af den store usikkerhed? Hvad vil bringe os videre og fjerne vores manglende trang til forbrug?

En rigtig krise med høj arbejdsløshed og negativ økonomisk vækst gennem nogle kvartaler vil kunne kurere os for mismodet. Når det gør rigtig ondt, vil vi mindes tiden før som god og længes efter fremgang igen. Så er det som regel på med spenderbukserne, når det igen går godt!

Men det er der faktisk ikke udsigt til. Det kan godt gå ned, men dansk økonomi er i en tilstand, hvor vi næppe kommer i dyb krise, hvis ikke resten af verden kommer det.

Vi kan vænne os til usikkerheden. Som under Den Kolde Krig, hvor vi var usikre på, om verden stadig var der på mandag, men festede hele weekenden alligevel. Men det tager tid at vænne sig til usikkerheden. Den forsvinder kun, når vi efterhånden vænner os til at leve med det.