Unge er ikke bevidstløse fodsoldater

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten omtalte 10/9 en analyse fra Dansk Erhverv, der viser, at unges ”omveje” gennem uddannelsessystemet koster samfundet 19,3 mia. kr. Ifølge Dansk Erhverv er det et samfundsøkonomisk problem, og derfor bør unge uddanne sig hurtigere og komme tidligere på arbejdsmarkedet.

Budskabet er tillokkende, men fostret bag et skrivebord uden indsigt i den menneskelige dimension i unges uddannelsesvalg, som er langt mere kompleks end blot et spørgsmål om tid og penge.

Unges valg og omvalg i uddannelsessystemet er ikke udtryk for vilkårlige afstikkere. Tværtimod er de ofte resultater af en nødvendig personlig og faglig udvikling. Unges identitetsdannelse, modenhed og afklaring i forbindelse med deres fremtidige valg af uddannelse og karriere kan ikke konstrueres efter en stram tidsplan.

Forskning peger på, at unge, der skifter uddannelse eller tager en pause, ofte gør det for at finde en vej, der passer bedre til deres interesser, evner og værdier. Derudover kan uddannelsespausen være et nødvendigt helle i en tid præget af personlige og familiære problemer.

Dansk Erhverv ser det også som en samfundsøkonomisk byrde, at studenter vælger at tage en erhvervsuddannelse efter at have gennemført en gymnasial uddannelse. Jeg havde håbet, at den diskussion var parkeret for længst. I Folketinget vedtog aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen med virkning fra 2021, at Studievalg Danmark kan vejlede studenter og elever på gymnasierne om mulighederne for at vælge erhvervsuddannelser.

Vi ved fra EVA’s undersøgelse ”Studenters valg og oplevelse af erhvervsuddannelserne”, at studenter i erhvervsuddannelserne har det godt, og at de er tilfredse med deres valg af erhvervsuddannelse efter studentereksamen. Tiden i gymnasiet opleves hverken som spildt eller overflødig. Tværtimod peger de på, at gymnasietiden »har givet dem gode sociale oplevelser og en faglig ballast, som de kan bruge fremadrettet, bl.a. i deres nuværende uddannelse«.

Fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, og at der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer. Det vil derfor være både kontraproduktivt og et svigt over for de unge og erhvervslivet, hvis vi forringer studenters muligheder for at blive faglærte, f.eks. ved at stramme adgangskravene til gymnasiet, som Dansk Erhverv fejlagtigt tyr til.

At reducere unges uddannelsesforløb til et spørgsmål om penge og tid tilsidesætter essensen af, hvad uddannelse handler om. Uddannelse er ikke en simpel produktionslinje, hvor vi hurtigst muligt skal have unge dirigeret det ”rigtige” sted hen første gang og så ud på arbejdsmarkedet. Det er en langsigtet investering i at opnå et velfungerende demokratisk samfund bestående af oplyste, kritiske og aktive medborgere.

I stedet for at se på omveje som en økonomisk belastning skal vi anerkende dem som en del af en naturlig udviklingsproces, hvor unge finder deres vej og udvikler de kompetencer, som samfundet har brug for i fremtiden. Vi skal ikke begrænse unges muligheder, men tillade, at de får tid til refleksion, fejl og omvalg uden at stigmatisere det som en omkostning.

Det er ikke tilfældigt, at tidligere premierminister Tony Blair sagde: »Education is the best economic policy there is.«

Frem for at kigge snævert på uddannelse som økonomisk omkostning skal vi se penge brugt på uddannelse som de vigtigste investeringer i vores fælles fremtid. Det er en erkendelse, som Dansk Erhverv og andre med samme perspektiv forhåbentlig vil tilslutte sig. Ikke mindst i en tid, hvor vi står over for formentlig nogle af de største reformer og økonomiske prioriteringer på ungdomsuddannelsesområdet.