Kan ældreråd fungere uden organisation?
I finanslovsforslaget står Danske Ældreråd til at blive udraderet, idet regeringen lægger op til at fjerne driftstilskuddet fra staten. Og hvad vil det betyde for et lokalt rådsmedlem?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som ældrerådsmedlem skal man forholde sig til et stort og omfattende felt og agere mellem mange forskellige interessenter, politikere, borgere, myndigheder og ledelse på ældre-, sundheds- og omsorgsområdet.
Skal vi som ældreråd være talsmænd for borgerne og rådgive politikerne, skal vi være godt klædt på til seriøst at gå ind i et arbejdsområde, som de fleste af os ikke på forhånd har viden og erfaring indenfor.
Danske Ældreråd spiller en afgørende rolle, idet man på temamøder og konferencer informerer om aktuelle problemstillinger og løsningsmuligheder på ældreområdet. Ældrerådsmedlemmerne bliver her rustet til selv at arbejde med de konkrete problemstillinger lokalt.
Vi står til at miste vores bindeled mellem kommunerne, regionerne, staten og styrelserne.
Det er vigtigt, at ældrerådene arbejder konstruktivt og fremadrettet i forhold til ældres livsvilkår og pleje. Jeg har svært ved at se, hvordan det skal ske på samme niveau, hvis vi som lokalt råd selv skal stå for at sætte os ind i en masse kompliceret stof og omsætte det til råd og anvisninger.
Der er tale om frivilligt ulønnet arbejde. Der må ikke være alt for store barrierer og for meget læsestof for at kunne agere i et ældreråd.