Verdenssamfundet må ikke glemme konflikten i Kashmir

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Noget, der desværre ofte går under radaren i vestlige medier, er den årelange konflikt i den nordøstlige sydasiatiske region Jammu og Kashmir. En region, som længe har været ombejlet af både Pakistan og Indien (og som i øvrigt har et muslimsk flertal), lider under det indiske styre.

Metoder såsom internet-blackouts bliver brugt til at tøjle protester mod den indiske militære tilstedeværelse i regionen. Kashmir bør med det indiske ønske om øget tilstedeværelse på verdensscenen kræve mere global opmærksomhed a la Ukraine og Gaza. Især når den indiske leder, Narendra Modi, besøger både Ukraine og Rusland med et ønske om fredsforhandlinger og forsikringer om respekt for Ukraines suverænitet.

Putins argumenter for ”militæroperationen” i Ukraine er ikke langt fra den indiske regerings argumenter for at omstøde den lovgivning, der før august 2019 gav regionen en særlig status med et niveau af selvbestemmelse (paragraf 370).

Når vi diskuterer Modis besøg i Moskva og kramningen af Putin, burde vi have i mente, at Modi selv har lignende ambitioner for regionen Jammu og Kashmir, der ligger nord for Indien og Pakistan, og dermed ville det (udover den enorme samhandel mellem Indien og Rusland) være noget bizart for Indien at gå imod Putins ”militæroperation” i Ukraine.

Når det er sagt, er det også tydeligt, at Indien vil ses som noget andet end Putins allierede. Modi vil ses som manden, der bringer Indien ud af fattigdom og ind på den verdenspolitiske scene.

Dette bliver en stor udfordring i et verdenssamfund med sociale medier, hvor udfordringer i fjerne egne bliver gjort tilgængelige med et enkelt klik. Modis historiske besøg i Ukraine i sidste måned er et klart signal til verdenssamfundet om, at man i Indien vil være en stormagt, men samtidig også en fortaler for udviklingslande og national suverænitet.

Når Modi opfordrer Zelenskyj til fredsforhandlinger med Rusland og angiveligt støtter Ukraines suverænitet i 2024, men ikke praktiserer samme kultur derhjemme i forhold til Jammu og Kashmir, er det så en reel støtte? Ruslands invasion af Krim i 2014 affødte desuden den indiske reaktion, at Rusland havde »legitime interesser« på Krim.

Hvis jeg var Zelenskyj, ville jeg tage glædeligt imod de humanitære pakkeaftaler, Modi tilbyder, og så tage resten med et gran salt. Selvom Modi langtfra fører den samme styreform som Putin, så er lederen af verdens største demokrati altså ikke det oplagte forbillede, når det kommer til at fremme rettighederne af etniske mindretal og små regioners ønsker om selvbestemmelse.