Lægernes tid skal bruges meningsfuldt
Vores samfund har i højere grad end nogensinde brug for en robust, offentlig psykiatri, og vi er dybt afhængige af at holde på vores dygtige læger.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I psykiatrien er der igennem mange år blevet udviklet stærke kompetencer, som vi lige nu er i gang med at bygge ovenpå for at udvikle fremtidens psykiatri. Regeringens 10-årsplan indeholder ikke kun høje ambitioner, som vi bakker fuldt ud op om på regionalt plan. Økonomien følger også med, så vi realistisk kan indfri ambitionerne.
Det burde være et drømmescenarie at være speciallæge i psykiatrien i denne tid, men mange af vores læger har desværre en anden opfattelse.
Alt for mange af vores psykiatriske speciallæger søger over i den private sektor eller fravælger en fast stilling og tager i stedet vagter gennem vikarbureauer. Det er et kæmpeproblem for os som samfund, for det udhuler vores offentlige sundhedsvæsen. Vi er nødt til at tage det seriøst.
Vi har faktisk et godt offentligt sundhedsvæsen i Danmark, og det skal vi værne om. Vi har en høj patientsikkerhed, og det skyldes ikke mindst, at vi har et system, hvor patientforløb bliver dokumenteret grundigt. Vores sundhedspersonale samarbejder og deler viden på tværs af sektorer.
De danske sygehuse er hjemsted for banebrydende forskning, som er afgørende, når vi skal sikre nutidens og fremtidens sundhedsvæsen. Vi har nogle af de bedst uddannede læger i verden, og en stor del af deres uddannelse foregår på vores offentlige sygehuse, hvor erfarne læger uddanner næste generation.
En stor del af fundamentet hviler på vores speciallæger, og fundamentet smuldrer simpelthen under vores offentlige sundhedsvæsen, hvis vi ikke kan skabe attraktive arbejdspladser til speciallægerne.
Lægerne i vores psykiatriske afdelinger er meget dedikerede, og der er ingen tvivl om, at de brænder for deres patienter. Derfor kan det skabe frustration, når store dele af arbejdsdagen står på administration og møder eller andre opgaver, der kan opleves som unødvendige, og som tager dyrebar tid fra patienterne. Frustrationen kan være særligt stor for vores offentligt ansatte læger, når de kigger over på kollegerne i den private sektor.
På privathospitalerne har lægerne langt mere patienttid, de har ikke nattevagter eller vagter, hvor de står standby på telefonen, og ofte får de ovenikøbet en højere løn.
I det offentlige kan vi aldrig blive lønførende, og vi har brug for, at vores sengeafsnit er døgnbemandede, og at de unge læger altid kan komme i kontakt med en erfaren kollega, når der opstår en tilspidset situation. Men når lægerne så tydeligt tilkendegiver, at der er omstændigheder i hverdagen, som spænder ben for deres lyst til at arbejde i det offentlige, må vi være nysgerrige på, hvilke ændringer vi kan foretage for at sikre, at det er attraktivt at være speciallæge i psykiatrien.
Alt, hvad vi selv kan påvirke i regionerne, herunder arbejdsmiljø, uddannelsesmiljø, vagtplanlægning mv., er af højeste prioritet, og der arbejdes intenst for at skabe forbedringer. Vi er ikke i mål, men vi er på vej. Der er imidlertid også brug for give lovgivningen et eftersyn i forhold til de rammer og krav, der sættes for lægernes arbejdstid og arbejdsdag.
I Psykiatrilovens bestemmelser er der en række opgaver, som specifikt er pålagt overlæger eller speciallæger, selvom mange af opgaverne kan løses lige så kompetent af andre faggrupper. Det drejer sig blandt meget andet om godkendelse af tvang, beslutninger om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, beslutning om visitering og behandling af klager.
Listen over opgaver, som ofte kan udføres af en speciallæge eller en specialpsykolog frem for af en overlæge eller i nogle tilfælde af en kollega med en anden faglighed, kunne fortsætte. Der er ingen tvivl om, at der vil være meget at hente i en grundig gennemgang af lovgivning og arbejdsgange på psykiatriområdet.
Mængden af henvisninger til psykiatrien stiger støt, og der har aldrig før været så mange unge, som mistrives. Vores samfund har i højere grad end nogensinde brug for en robust, offentlig psykiatri, og vi er dybt afhængige af at holde på vores dygtige læger.
Vi kan ikke komme uden om at forholde os til, hvordan vi sikrer, at vores offentlige psykiatriske sygehuse er attraktive og meningsfulde arbejdspladser, hvor højtuddannede, højt specialiserede medarbejdere finder glæde i at være ansat – ikke kun fordi de er dedikerede og oprigtigt ønsker at gøre en forskel for patienterne.
Vi skal også stille rammer til rådighed, som understøtter arbejdet, og hvor vores medarbejdere trives. Vi er med andre ord tvunget til at se kritisk på, hvordan vi bruger vores medarbejderes tid, og hvordan vi sikrer, at de vilkår, som vi har, er attraktive.
I Region Syddanmark er vi i gang med at se kritisk på alt det, som vi selv kan påvirke, men det er ikke nok. Derfor håber vi, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde vil se på, om der er basis for at ændre på Psykiatriloven, så vi i højere grad får skabt speciallægernes foretrukne arbejdsplads.