Hvem skal vi tro på? Sagkundskaben eller dem, der betaler gildet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi advares om, at AI-teknologi kan fylde os med konstruerede billeder/nyheder/beretninger, som er decideret falske eller i bedste fald bearbejdede til understøttelse af bestemte formål.

Det kan være svært for almindelige dødelige at gennemskue, medmindre det er helt absurd, så vi må alle mønstre en betydelig skepsis, specielt hvad angår opslag på sociale medier.

Men hvad gør vi, når forskere og universiteter, som vi jo gerne skulle kunne tro på som uafhængige og objektive institutioner, lader sig betale til at fabrikere rapporter, som understøtter rekvirentens ærinde?

Vi har set Aarhus Universitet udarbejde en omstridt oksekødsrapport betalt af Landbrug og Fødevarer og senest en rapport om fiskeri med bundtrawl betalt af Danmarks Naturfredningsforening, der som Jyllands-Posten har beskrevet, er blevet skudt ned af forskere fra ind- og udland.

Og i Jyllands-Posten forleden kunne vi så på debatsiderne læse en kronik skrevet af Peter Mogensen og en række tunge profiler som bl.a. tidligere departementschef Karsten Dybvad. Kronikken er udarbejdet af Kraka Economics, som »på opdrag af Poul Schmith/Kammeradvokaten har set på Kammeradvokatordningen ud fra et økonomfagligt synspunkt«.

Kammeradvokatordningen giver advokatfirmaet Poul Schmith monopol på at varetage alle statens advokatforretninger til tonerne af 682 mio. kr., hvilket har foranlediget kritik ikke blot fra andre grene af advokatsamfundet, men også fra anden side, og der er derfor nedsat et ekspertudvalg, der skal undersøge, om man eventuelt skal konkurrenceudsætte Kammeradvokatordningen.

Kronikken, der er bestilt af Kammeradvokaten Poul Schmith, kommer selvfølgelig til den konklusion, at det slet ikke vil blive hverken billigere eller bedre at give andre advokatfirmaer lov til at komme til fadet.

Men det egentlige spørgsmål i den forbindelse er: Hvad kan vi – og ikke mindst beslutningstagere – stole på, når universiteter og højt profileret personer som Mogensen og Dybvad lader sig hyre til at fremme bestemte synspunkter fra firmaer og organisationer?

Retfærdigvis skal det nævnes, at Kraka Economics i kronikken deklarerer, at Poul Schmith/Kammeradvokaten har rekvireret undersøgelsen, men i mange andre rapporter ser vi ikke oplysninger om, hvem der er opdragsgiver, og heller ikke, om forskeren måske selv har en egen dagsorden.

Vigtigheden af, at noget sådant deklareres, er vel ikke set tydeligere end tilfældet med rapporten om bundtrawl, som miljøministeren fuldstændig ukritisk havde til hensigt at anvende som grundlag for lovgivning.