Tak for at vise, at wokeismen har fået for stor indflydelse, Marie Bjerre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var helt forventeligt, at Marie Bjerre er blevet mødt af en sand tsunami af fordømmelser efter sin fine kronik her i avisen. For det er jo sådan, at wokeismens aktivister fungerer. Alt andet end total accept af deres synspunkter anses for at være forkastelig, og det medfører et voldsomt personangreb på den formastelige.

Selv er jeg stor tilhænger af frihed, og at vi skal kunne leve, som vi finder bedst.

Men når vi også er del af et samfund, må min friheds grænser gå der, hvor den indskrænker andres. Derfor glæder det mig, at Marie Bjerre fremhæver fine eksempler på, hvor det er problematisk med juridisk kønsskifte, og hvor wokeismen er gået for langt. Det bliver helt tydeligt, når mænd vil konkurrere i kvindesport, fordi de definerer sig som kvinder.

Mænd er fra naturens hånd fysisk stærkere end kvinder, og derfor har mænd naturligvis intet at gøre i kvindeidræt. Det burde være en selvfølge. Mænd er anderledes end kvinder, og derfor skal de naturligvis heller ikke bruge kvindetoiletter og -omklædninger. Eller omvendt for den sags skyld. Det siger sig selv.

At vi overhovedet har sådan en debat, viser med al tydelighed, at vi har ladet wokeismen få for stor indflydelse på Danmarks indretning. Det er også virkelig mærkeligt, at det i dag er blevet kontroversielt at anføre, at der kun findes to køn: mand og kvinde.

Havde nogen for 50 år siden påstået, at vi i dag ville diskutere, om køn er en biologisk realitet, ville de have slået sig på lårene af grin. At vi debatterer det i dag, er ikke udtryk for en sund udvikling eller videnskabelige landvindinger, men derimod at for mange har mistet jordforbindelsen. At der så alligevel findes et mindre segment i Danmark, der abonnerer på en aparte tolkning af realiteterne, kan jeg sagtens leve med.

Det er derimod alvorligt, når de begynder at definerer, hvad der er op og ned for os alle.

Når jeg på mit indre filmlærred skaber billeder, der siger noget om situationen i dag, ser jeg geledder af wokeister, der trampende i store militærstøvler marcherer larmende igennem gaderne – alt imens de vredt råber af alle, der ikke hylder dem: Der skal være plads til alle! Der skal være plads til alle! Underforstået alle dem, der er enige i deres ideologi.

Mærkeligt, at de ikke selv ser hykleriet. De er ikke interesseret i mangfoldighed, men ensretning fra deres perspektiv. Det er ikke frihed, men totalitarisme fra værste skuffe.

Wokeisterne har vendt begrebet tolerance på hovedet, og de er godt i gang med at ensrette den offentlige mening til at følge deres fejlagtige logik. De abonnerer på den tolkning af tolerance, at alle andre skal tolerere, hvem de er, og gør de ikke det, er de intolerante. Men tolerance er i virkeligheden det modsatte.

Tolerance er at acceptere, at andre har en anden holdning end en selv, og det er de i deres gode ret til. Deres tolkning af tolerance fører til ensretning, mens en sund tolkning af tolerance fører til frihed i fællesskab.

Derfor er det også så glædeligt, at Marie Bjerre fra sin position som ligestillingsminister sætter fingeren på problemet med wokeismen i Danmark og store dele af den vestlige verden. For det er ikke kun i Danmark, hvor det er gået for vidt.

Forfatteren til Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling, kom for noget tid siden galt afsted ved at sige, at det er kvinder som menstruerer. Som følge heraf blev hun udskammet af en hob af wokeister for at være transfobisk. Det er et fint eksempel på, at wokeismen går for langt, og at de rammer helt forbi skiven. Derfor var det befriende at læse referencen til den absurde sag i Bjerres kronik.

Vi må som demokratisk samfund forpligte os på den sunde tolerance, der giver plads til frihed i fællesskab, samt tage afstand fra dem, som vil ensretningen.