Lokalt samarbejde kan sikre ældre en god alderdom – det kan store centraliseringsøvelser ikke
Vi undrer os meget over, at Ældre Sagen og Dansk Industri foreslår at fjerne ældreområdet fra kommunerne og i stedet lægge det sammen med sygehusene i store regionale megaorganisationer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Middelfart Kommune betyder et samarbejde med de praktiserende læger og sygehuset, at vores kommunale akutsygeplejersker har fået ansvar for opgaver, der ellers hører under lægerne. Det betyder, at sygeplejerskerne – ved bl.a. at måle infektions- og væsketal på de ældre – er lykkedes med at forebygge over 150 indlæggelser.
I Helsingør Kommune guider vi de ældre, så de på samme tid får gavn af kommunens indsatser og de lokale tilbud fra civilsamfundet. For hvis den kommunale genoptræning f.eks. følges op af selvtræning med ligesindede, er det både godt for sundheden og det sociale liv.
Og i Aarhus Kommune samarbejder vi lokalt med Ældre Sagen om at udbrede kendskabet til øjendryppebriller, strømpepåtagere og alle de andre former for velfærdsteknologi. Redskaber, der gør hverdagen lettere for de ældre, men som vi ved, at det ofte kræver lidt overvindelse at begynde at bruge.
Det er bare tre af mange eksempler på, hvad vi kan, når vi lokalt samler kræfterne om at give ældre en alderdom, hvor livet stadig kan leves i fulde drag.
Derfor undrer vi os meget over, at Ældre Sagen og Dansk Industri nu har foreslået at fjerne ældreområdet fra kommunerne og i stedet lægge det sammen med sygehusene i store regionale megaorganisationer.
Vi er ikke i tvivl om, at en sådan centraliseringsøvelse vil være til stor skade for de ældre og det stærke lokale samarbejde med bl.a. Ældre Sagens lokale afdelinger.
Det bunder i flere årsager:
For det første handler alderdom om langt mere end sygdom. Bare fordi man har en kronisk lidelse eller mærker alderen trykke, betyder det ikke, at man ikke ønsker et aktivt og socialt liv. I kommunerne har vi derfor netop fokus på, hvad der skal til for at give ældre en god hverdag.
Hvis ældreplejen bliver flyttet til regioner, hvor sygehustænkningen dominerer, vil vi i stedet få en ældrepleje, hvor ældre bliver set som patienter frem for hele mennesker, og hvor diagnoser og sygdom vil være det altoverskyggende fokus.
For det andet er nærhed helt afgørende for langt de fleste ældre. Bliver afstanden lang – hvad end det er til genoptræning eller bankoaften – er der ganske enkelt mange, der ikke har ressourcer til at møde op. Det ved vi i kommunerne, og derfor har vi kæmpe fokus på at sikre et stærkt lokalt tilbud, uanset om der er kort eller langt mellem husene.
Centraliserer man ældreplejen, har historien gang på gang vist, at borgernes tilbud også bliver centraliseret. For når små, lokale tilbud til de ældre skal kæmpe med store sygehuse om ressourcerne, er det let at forestille sig, hvad der først bliver sparet væk.
For det tredje vil en centralisering være en katastrofe for det vigtige lokale samarbejde. De bedste løsninger bliver oftest fundet, når gode kræfter i lokalområdet samarbejder tæt, og i kommunerne er vi derfor i tæt dialog med alt fra frivillige organisationer til det lokale erhvervsliv.
Nogle af de bedste eksempler på det har vi haft med Ældre Sagens lokalafdelinger. Her har vi oplevet, hvordan deres engagerede medlemmer og kommunen sammen har skabt nye lokale aktiviteter og fællesskaber til glæde for de ældre. Det kendskab og de relationer er i stor risiko for at ryge i svinget med en centralisering.
Endelig er det en stor demokratisk styrke for ældre og pårørende, at der er kort vej til de folk i kommunen, der træffer beslutninger om deres hverdag. Er det pludselig en region 100 km væk, der beslutter plejehjemsplads og hjemmehjælp, vil det være en enorm demokratisk svækkelse for borgerne.
Derfor er vores appel til Christiansborg klar: Lyt ikke til et forslag, der mest af alt virker til at være udtænkt på organisationskontorer langt fra virkeligheden, og som vil medføre en historisk centralisering af velfærden. Styrk i stedet det vigtige lokale samarbejde om de nære tilbud tæt på de ældres hverdag.