Hvem tør efterfølge ham?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så skete det: Direktøren for Folkemødet blev fyret. Om end den formelle formulering er lidt mere poleret: »Efter en rolig sommer med tid til refleksion er bestyrelsen og direktør Peter Christiansen blevet enige om, at Peter Christiansen fratræder sin stilling som direktør«.

Men havde direktøren egentlig et valg? Nej, er der korte svar. Derfor er det i min optik og trods ”slesk tale og portvin” reelt en fyring. Og det, uanset at bestyrelsen i pressemeddelelsen giver Peter Christiansen følgende afskedssalut med ud ad døren: »Ser man objektivt på Folkemødet 2024, er der ingen tvivl om, at Folkemødet har taget et kvantespring fremad og fortsat er en kæmpe succes. Det har Peter Christiansen en stor del af æren for.«

Hvorfor fyre en direktør, der ifølge sin egen bestyrelse har en stor del af æren for, at Folkemødet har taget et kvantespring fremad? Og hvem er det, at bestyrelsen ligger under for, når den alligevel vælger at fyre en succesfuld direktør? Og hvem tør lade sig ansætte som Peter Christiansens afløser? For er der en understrøm – ekkokamre, om du vil! – i vores højt besungne demokrati, der sværger til ytringsfrihed, men som ikke vil købe præmissen om, at Peter Christiansen havde en oprigtig intention med at invitere kritikere på scenen, men hvor intentionen blot blev formidlet lidt kluntet? Svaret blafrer i vinden.

Jeg er sikker på, at der findes ædruelige mennesker på begge sider af hegnet, der gerne bidrager med svar. Vel vidende at problematikken måske er mere kompliceret end som så. Er årsagen til »den rolige sommer med tid til refleksion«, at bestyrelsens formand trak sig, inden sommeren for alvor stod for døren? Også her blafrer svaret i den bornholmske brise.