Vi kan ikke vente på "en god løsning" efter næste valg, stigningen i pensionsalderen skal stoppes nu

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

At Mette Frederiksen melder ud, at hun er villig til at bremse stigningen i pensionsalder, er positivt, men det er stadig hendes plan at hæve pensionsalderen til 70 næste år, og hvad hendes præcise plan går ud på, er uklart. Det er uholdbart, og det synes et stort flertal af befolkningen også. Vi kan ikke vente på ”en god løsning” efter næste valg.

Forleden ringede telefonen på mit kontor. Det var en af mine yngre kolleger, fra dengang jeg selv fejede gader og tømte skraldespande i Københavns indre by. Det er altid rart at høre fra dem, jeg gik sammen med, men jeg kunne med det samme høre, at han havde noget tungt på sinde.

Hans tone var tydeligt bekymret, da han sagde: »Jeg vil lige forstå det med pensionsalderen …« og fortsatte: »Pensionsalderen er jo 67 år nu …« »Ja,« svarede jeg ham, »men kun for dem, der går på pension nu. For et flertal i Folketinget sætter løbende pensionsalderen op, så de 67 år, det gælder desværre ikke for dig.« Der blev meget stille i den anden ende af telefonen. Efter jeg havde fået hans fødselsdato, kunne jeg fortælle, at han skulle regne med at kunne gå på pension på den anden side af 70 år. »Det er helt på Månen!« var hans svar, og jeg er enig.

Jeg kan ikke se for mig, at alle mine gamle kolleger kan holde til at fælde træer og lægge sten og asfalt, når deres alder når slutningen af 60’erne. Den bekymring deles af befolkningen. To tredjedele af danskerne tvivler ifølge FH’s nye befolkningsundersøgelse på, at deres helbred kan holde hele deres arbejdsliv. Deres holdning er klar: 71 pct. af danskerne mener, at regeringen skal lade være med at hæve pensionsalderen i 2025.

Det er logisk, når danskerne er den befolkning i EU, som i fremtiden får færrest år på pension. I Jyllands-Posten den 13. juli kunne man se 3F’s beregninger, som var lavet på basis af tal fra EU’s Ageing Rapport. Det var skræmmende læsning.

Når vi sammenligner, hvor mange leveår vi hver især kommer til at have efter pensionsalderen, ligger de danske kvinder nummer sjok sammenlignet med de andre EU-lande. Mens mændene sniger sig op på en næstsidste plads. Og det med god grund.

Tal fra EU’s Ageing Rapport, som 3F har samlet, viser, at danskernes pensionsalder er blandt de højeste i EU, mens vores forventede levetid ligger i midten af feltet. For mine gamle kolleger er udsigten til en lang pension altså dårlig, og indkomstuligheden gør problemet værre.

Forskellen på, hvor lang tid vi lever efter pensionsalderen, følger vores indkomst, og forskellen er stigende. Den rigeste fjerdedel af danskerne lever otte et halvt år længere end den lavestlønnede fjerdedel. Det er særligt blandt mændene, at forskellen i levealder er steget. Den fjerdedel af mændene med højest indkomst blev i 2021 i gennemsnit 84,2 år gamle. Mens fjerdedelen med lavest indkomst i gennemsnit døde, når de var 73,9 år.

Der er altså 10 års forskel i levealder. Det viser tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som DR har bragt frem. Tilbage i slutningen af 1980’erne var den forskel kun fem år.

Samtidig er de lavestlønnede job ofte også de hårdeste job. Ikke overraskende er det hårdere at vaske gulvet på direktørens kontor end at sidde bag hans skrivebord.

De lavtlønnede og de hårdtarbejdende har også fortjent en værdig seniortilværelse, når arbejdslivet er overstået. Det er uholdbart, at vi i Danmark skal knokle videre, til vi er nedslidte og ikke kan mere, mens vores kolleger i resten af EU og de rigeste i Danmark får mulighed for at nyde tilværelsen, passe haven eller lære børnebørnene at køre på cykel. De muligheder skal alle have. Arne-pensionen, tidlig tilbagetrækning, skal forbedres, og stigningen i pensionsalder skal stoppes, ikke engang i fremtiden, men nu.