Politiforbundet: Bandekonflikten kalder (også) på langsigtede løsninger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Man skal efterhånden være udstyret med ret massive skyklapper for ikke at have opdaget, at bandekrigen desværre raser for fuldt blus igen i de københavnske gader. Som noget nyt er det også ofte børn, der sendes i byen udstyret med tunge våben og likvideringsopgaver. Flere af dem tager endda turen fra Sverige for at udføre deres ugerninger.

Det er en skræmmende virkelighed. Og det er politiets virkelighed.

Den kender vi indefra i Politiforbundet. Vi arbejder dagligt for at forbedre forholdene for betjenten på gaden, efterforskeren og alle de andre politifolk, der går på arbejde for at sikre danskernes tryghed.

Den tryghed er desværre truet, når kuglerne flyver om ørerne på uskyldige borgere, og når mindreårige pludselig opfatter grov kriminalitet som en hurtig genvej op ad bandernes sociale rangstige frem for at betragte forbrydelserne som det, de er: grove og amoralske handlinger, der skal stoppes.

Vi ved, at man også på allerøverste politiske hylde tager den udfordrende bandesituation dybt alvorligt. For det skal der lyde en stor ros. Vi anerkender også signalerne om, at man fra politisk side gerne vil udstyre politiet med de teknologiske værktøjer, der kan være brug for, og som politiet selv efterlyser. Der er ingen tvivl om, at ny viden og flere værktøjer kan hjælpe politiet. Derfor bakker vi også op om initiativerne, der kommer fra politisk hold.

Men sagen er, at vi helt grundlæggende mangler ressourcer i politiet. Ikke kun i form af nye teknologiske værktøjer, men i høj grad også i form af flere politifolk. Politikerne bør derfor tænke mere langsigtet, når det gælder investeringerne i dansk politi. Der er blandt andet behov for at fokusere på rekruttering og fastholdelse – og gerne i andet og mere end flotte skåltaler.

Politiet har også brug for en bedre økonomi og langt flere politifolk for at kunne løse opgaverne.

I politiet oplever vi i disse år store vanskeligheder med at rekruttere nye politifolk. Det risikerer at blive en bombe under fremtidens opgaveløsning. Der skubbes stadig rundt på mere end 1 mio. overarbejdstimer, og hver dag prioriteres der benhårdt i opgaverne, mens sagsbunkerne bare vokser.

Helt konkret efterlyser Politiforbundet løn under basisuddannelsen, hvorved SU’en droppes på skoledelen. Det vil kunne tiltrække et langt bredere ansøgerfelt, hvilket er i alles interesse. Politiet skal afspejle samfundet.

Derudover er det en kedelig – og efterhånden velkendt – problematik, at politiet ikke er oppe på det antal politifolk, som blev politisk aftalt ved den seneste flerårsaftale. Og at det er vanskeligt at nå derhen. Ifølge flerårsaftalen skulle der lige nu være 11.700 politifolk, men der er kun 11.439. Der mangler med andre ord knap 300 politifolk. Det kan mærkes.

Vi mener, at politiet skal tælle omkring 15.000 politifolk, førend det nærmer sig en balance mellem arbejdsopgaver og hænder til at løse dem, ligesom der skal være tid og ressourcer til efter- og videreuddannelse.

I dag er det et underbemandet politi, som kæmper med bander og rekrutteringen af mindreårige, der begår drab. Politiet er maksimalt presset. Der er derfor hårdt brug for flere ressourcer i beredskaberne, til forebyggelsesarbejdet og til efterforskningen.

Jeg håber, at statsministerens og justitsministerens positive tilkendegivelser om hjælp til politiet snart bliver til handling. Og at de laver en langsigtet og gennemtænkt plan for, hvordan man kan rekruttere flere politifolk. Vores dør står åben, hvis de ønsker at høre mere om vores forslag.