Okay, så er landbruget på plads. Men hvor er planen for teknologierne i 2050-klimamålet?
Den grønne trepart er et vigtigt skridt mod 2030-klimamålet. Men vi mangler en samlet plan for CO2-regnskabet frem mod 2050-målet. Vi ved endnu ikke, hvad nye teknologier skal bidrage med og hvordan.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danmark har som mål at opnå negativ CO2-udledning i 2050. Det er et ambitiøst mål, der stiller store krav til teknologisk innovation, samfundsmæssige forandringer og ændringer i vores hverdag. Men endnu står det uklart, hvor meget teknologierne skal levere, og hvordan det skal ske.
Den grønne trepart viser en plan for landbrugets bidrag. Et vigtigt bidrag, men stadig kun en lille del af de samlede mængder CO2, som vi skal reducere og fjerne fra atmosfæren.
Indtil videre har vi set tre støtteordninger, der skal sætte skub i det danske marked for teknologier, der kan indfange, udnytte og lagre CO2 (CCUS-teknologier). Samlet vil de give CO2-reduktioner på 2,9 mio. ton årligt fra 2030.
Det er fornuftigt at komme i gang med CCUS på dansk jord, men der mangler en plan for tiden efter 2030. Hvordan sikrer vi, at udviklingen ikke stopper i 2030, og hvor meget skal CCUS bidrage med i forhold til andre sektorer, er stadigt ubesvarede spørgsmål.
Èn af de teknologier, der bliver afgørende for vores langsigtede klimamål, er Direct Air Capture, forkortet DAC. Her fanges CO2 fra luften til forskel fra andre teknologier, hvor CO2 fanges fra skorstene.
Teknologien rejser et interessant dilemma. Hvis vi virkelig kan fjerne CO2 direkte fra luften, hvorfor så omstille i sektorer, hvor CO2-reduktioner er svære at opnå? Som det ser ud nu, er teknologien dog dyr, energikrævende og langt fra implementering i Danmark. Vi skal derfor intensivere forskningen inden for DAC og andre CCUS-teknologier, samtidig med at vi sætter flere klimaværktøjer i brug.
Der er brug for politisk mod og vision, der vægter de forskellige løsninger og initiativer. Jo mindre udfasning af CO2-udledningerne vi får, des mere skal teknologierne levere. Og omvendt.
Hvis DAC og andre teknologier ikke kommer i drift, vil det kræve forandringer i livsstil og arealanvendelse, der får den grønne trepart til at blegne. Her opstår også et centralt spørgsmål, som er, hvordan vi opnår klimamålet med opbakning i befolkningen, og hvordan vi også sikrer biodiversiteten og miljøet i den proces.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber har derfor det seneste år samlet mere end 50 ledere, forskere og eksperter for netop at adressere de spørgsmål og sammen finde en bæredygtig vej mod negative CO2-emissioner i 2050. Den tværfaglige gruppe kommer i en rapport med syv anbefalinger til, hvordan vi med teknologiernes hjælp når klimamålet i 2050.
Budskabet i forsamlingen har igen og igen lydt: Så lidt CCUS som muligt, så meget som nødvendigt. Så lidt som muligt, fordi teknologi alt andet lige er dyrere end at ændre adfærd. Så meget som nødvendigt, fordi teknologisk hjælp bliver uundgåeligt for at nå i mål.
Danmark har mulighed for at blive en nation, der viser vejen mod en grønnere fremtid og samtidig høster de eksportmuligheder og arbejdspladser, som CCUS giver. Derfor skal vi sætte tempo på udviklingen af de løsninger, der skal sættes i værk på den anden side af 2030.
En bæredygtig og optimal vej mod klimamålet kræver noget af os alle sammen. Det er bestemt muligt at nå Danmarks ambitiøse mål. Men det kræver en diskussion af, hvordan puslespillet skal lægges.