Det er ikke woke, Bjerre: Selvfølgelig kan man kæmpe for transkvinder og biologiske kvinder samtidig
Det er ikke ”woke” eller transkvinder, der skader ligestillingskampen, som ligestillingsminister Marie Bjerre ellers påstår i en kronik i Jyllands-Posten. Det gør derimod de reaktionære kræfter, der særligt findes på højrefløjen, men også i regeringen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ligestillingsminister Marie Bjerre advarer i Jyllands-Posten 14/8 imod at lade ”woke” kuppe kampen for ligestilling. ”Woke” er et uklart begreb, som dog her lader til at betyde eksistensen og anerkendelsen af transpersoner og særligt transkvinder.
Marie Bjerre mener nemlig, at vores accept af kønsidentitetsbegrebet forhindrer os i at diskutere biologisk køn og dermed biologiske kvinders rettigheder.
Det ville da også være problematisk, hvis det var rigtigt. Det er det bare ikke. Det er nemlig ikke transkvinder, der kæmper imod biologiske kvinders rettigheder. Det gør derimod de reaktionære kræfter, der særligt findes på højrefløjen, men også i den regering, ligestillingsministeren selv er en del af.
Eksistensen og anerkendelsen af transpersoner og nonbinære forhindrer åbenlyst ingen af os, der også kæmper for biologiske kvinders rettigheder, i at gøre det.
Senest har vi i Enhedslisten for eksempel fået sikret forskningsmidler til forskning i underbelyste kvindesygdomme og kæmpet en ny og historisk abortlovgivning igennem.
Ingen transpersoner var imod de fremskridt for biologiske kvinders rettigheder. Det var derimod reaktionære kræfter på særligt højrefløjen.
Det er heller ikke på grund af ”woke”, at vi i Enhedslisten gang på gang må redde lukningstruede partnervoldsindsatser. Det skal vi, fordi vi den regering, Marie Bjerre er en del af, ikke prioriterer dem økonomisk.
Det var heller ikke transkvinder, men regeringen, der mod nærmest alle fagorganisationers anbefalinger stemte imod vores forslag om at ændre udlændingeloven for at give familiesammenførte voldsudsatte mulighed for at forlade deres voldelige partnere.
Det er højrefløjen og ofte regeringen, der kæmper imod ligestillingen, ikke transpersoner eller -aktivister.
Der er ingen modsætning mellem at kæmpe for transkønnedes og biologiske kvinders rettigheder. Ofte hænger de sammen.
I Enhedslisten kæmper vi for ligeløn og ligestilling i hjemmet, bedre beskyttelse mod seksuel chikane, overgreb og vold og seksuelle og reproduktive rettigheder, samtidig med juridisk kønsskifte, regnbuefamiliers rettigheder og bedre beskyttelse mod hadforbrydelser.
Det kan vi, fordi LGBT+-personer, herunder transkvinder, selvfølgelig ikke er en trussel mod biologiske kvinder. Her er tværtimod tale om en meget lille, meget udsat og for os ”andre” helt ufarlig gruppe mennesker. En gruppe, hvoraf 42 pct. har været udsat for vold, og hver fjerde forsøgt at tage sit eget liv. Det er kun provokunstnere, der vælger at være transkønnede for sjov med alle de risici, det indebærer.
Der er ingen, der siger, at vi ikke længere må snakke om biologiske kvinder, som Marie Bjerre ellers påstår, bare fordi vi også gerne vil snakke om de udfordringer, transkønnede oplever.
Det betyder heller ikke, at transkønnede skal inkluderes i alt, ciskønnede skal. For eksempel skal transkvinder nok ikke deltage i en spørgeskemaundersøgelse om overgangsalderen, som Marie Bjerre nævner som eksempel (det burde transmænd til gengæld).
Alt det kan vi godt finde løsninger på. Så svært er det heller ikke at skulle tage højde for kønsidentitetsforskelle i et spørgeskema. Bagefter kan vi forhåbentligt diskutere de reelle ligestillingsudfordringer, vi står over for.