Øgede krav til karakterer vil grave grøften mellem land og by dybere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringens forslag om øget karakterkrav til gymnasiet vil særligt udelukke unge i landdistrikterne og øge skellet mellem land og by.

Indføres for eksempel et adgangskrav på 6, vil man i Region Nordjylland gå glip af næsten hver femte studentervogn med glade, fløjtende unge på ladet. En afledt effekt kan tænkes at være, at gymnasier i landdistrikterne må dreje nøglen om, fordi endnu færre unge får mulighed for frit at vælge ungdomsuddannelse.

Flest unge, der vil løbe panden mod karaktermuren, findes på Ærø, Lolland og i Morsø Kommune. På Ærø ville 44 pct. af gymnasieeleverne, som begyndte sidste sommer, have været udelukket. Modsat ville det ramme 10 pct. af de unge i Lyngby-Taarbæk og 7 pct. af de unge i Furesø Kommune. Fratager man flere unge retten til selv at vælge, fratager man dem også muligheden for at bryde med den geografiske skævhed.

Men forslaget vil ikke bare få konsekvenser for unge med karaktergennemsnit under 6. De unge, som starter på gymnasiet, vil risikere at få endnu længere transporttid, fordi gymnasierne i landdistrikterne vil være i farezonen for at lukke, forårsaget af et markant fald i elevtal.

Forslaget vil bidrage til yderlige pres og mistrivsel blandt unge. Både dem med de høje karakterer – men særligt dem, der i forvejen kæmper med lav livstilfredshed. Svaret på den udfordring er ikke endnu højere krav til dem tidligere i livet.

Uddannelse skal være en vej til at bryde med social arv og skabe bedre liv og muligheder – ikke en mur, der dømmer unge ude fra start. Vi må sikre, at alle unge har lige adgang til uddannelse uanset deres baggrund, eller hvor i landet de bor.