Skuffende OL for Danmark: Er danske atleter blevet for dovne?
Hvorfor er der så stor forskel på Danmark og Norge og Sverige til OL?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er jo en fryd at se vores nordiske broderfolk i den grad sætte aftryk på ikke mindst atletikdisciplinerne, hvor de er rigt repræsenteret. Det kan man som nordbo kun være stolt af.
Men hvad årsagen så lige er, hvorfor der er så stor forskel, at danskere ikke længere formår at gøre sig på atletikstadion, må jo undre. Så forskellige som folk er vi heller ikke.
Der er i al fald langt fra de danske velmagtsdage, hvor danskere gjorde sig gældende i flere løbediscipliner og ikke mindst kuglestød.
Undskyld mig, men er danske unge blevet en tand for dovne? Tag dog at få kridtet løbeskoene, og lad iPhonen blive hjemme. Ellers bliver vi efterhånden jo bare en medaljeløs nation – med ganske få undtagelser.