Kære købmænd: Hvis I vil sælge tobak og alkohol, må I også følge reglerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

600 kontrolbesøg, 195 ulovlige salg. Det er resultatet af den første måned, hvor Sikkerhedsstyrelsen har haft mulighed for at bruge såkaldte mystery shoppers til at opdage butikkers ulovlige salg af tobak og alkohol. Altså er der tale om knap en tredjedel — der må findes rockerborge, hvor andelen der har udført ulovlige salg er lavere.

I stedet for at forholde sig til de bekymrende tal skriver Jannick Nytoft, direktør for De Samvirkende Købmænd (DSK) her i avisen, at de uanmeldte besøg af unge kontolkøbere er at sammenligne med agent provocateurs. Vi mener, at det er snarere at sammenligne med en fotofælde.

På samme måde som muligheden for en fotofælde gør dig mere tilbøjelig til at overholde fartgrænsen — uden at skulle overvåge din hastighed altid — bør sandsynligheden for en kontrol få butikkerne til at være mere tilbøjelige til at spørge om ID og overholde aldersgrænserne.

Frem for mystery shoppers foretrækker DSK, at politikerne indfører et digitalt system, der kan afvise mindreårige i købsøjeblikket. Men udover de obligatoriske forbehold man skal tage ved udsigten til et offentligt IT-projekt, kan et sådant system også let omgås med kontanter — for eksempel penge fra en konfirmationsgave. Og så er det lige så lidt politikernes opgave at indføre sådan et system, som det er at indstille folks fartpiloter. Måske bliver det hele nemmere af en digital løsning, men det må da være butikkernes opgave. På den måde bliver et elegant aldersverifikationssystem en konkurrenceparameter, som butikkerne må inkludere på samme måde som så mange andre.

Nytoft efterlyser i samme indlæg øget forældreansvar og spørger således hvor forældrene er, når unge ulovligt køber og indtager nikotin og alkohol. Svaret til det er: formentlig derhjemme. I troen om at de trygt kan lade deres teenagere bruge aftenen ude med kammeraterne uden at mistænke dem for at ryge Camel fra købmanden bagved skolens cykelskur. For selvfølgelig er det også et forældreansvar, men en forælder hverken kan eller skal holde komplet styr på, hvad deres teenager foretager sig i alle døgnets timer.

Er det så kassemedarbejderens ansvar, at aldersgrænserne bliver overholdt? Ja, men ikke alene. I den konkrete situation er det op til kassemedarbejderen, at der bliver spurgt om billedidentifikation — også selvom der står syv utålmodige kunder i kø. Men det er op til den enkelte købmand, butiksleder eller brugsuddeler, at medarbejderne er klædt på til at spørge — og også har et svar klar, hvis en kunde protesterer.

Og så er der selvsagt et enormt kundeansvar; find dit ID frem uden brok, hvis en medarbejder efterspørger det, det er ikke dem, der laver reglerne! Den del bør heldigvis også gå nemmere, i takt med at butikkerne bliver mere konsekvente med at spørge om ID, og det derfor er mere naturligt at finde kørekortet frem.

Og de unge selv? De har selvfølgelig også et ansvar, og vi bør også have forventninger til dem, men hvis det var deres ansvar alene, var der ingen grund til at lave reglerne, som de er i første omgang.

Hvis de danske detailbutikker synes det er for stor en opgave at overholde reglerne for salg af alkohol- og nikotinprodukter, må alternativet være at gøre som resten af de nordiske lande og oprette systembolaginspirerede butikker, hvor man kan kontrollere ID ved indgangen.

Det er et privilegie, at butikkerne kan sælge smøger og sprut. Det giver penge i kassen og kunder i butikken. Så må de altså også leve op til deres del af aftalen og sørge for, at reglerne bliver fulgt. Og det er kun fair, at der også bliver ført kontrol.