Turistskat er en usædvanlig dårlig idé

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi skal stå tidligt op for at følge med, og vi lægger mange kræfter i at markedsføre, tiltrække og fastholde turister, der mange steder her i Vendsyssel udgør det lokale eksistensgrundlag.

Det samlede turistforbrug i Danmark udgør mere end 160 mia. kr. om året. Det er mere end vores samlede eksport til Sverige, som er Danmarks tredjestørste eksportmarked.

På det meste af det forbrug er der fuld moms og alle de andre afgifter, som er på varer og ydelser i Danmark. Det vil sige, at der mindst afregnes ca. 30 mia. kr. i skat på turistforbruget.

Men nu er debatten om turistskat også nået til Jylland. Altså endnu en skat på turismen, udover de mange skatter og afgifter, der i forvejen findes, og som alene med momsen er rekordhøje, i forhold til hvad f.eks. tyskernes vant til hjemmefra.

Det glæder mig at se, at de fleste politikere har en pragmatisk tilgang til debatten, men det bekymrer, hvis en stemning piskes op, hvor man ender med at blive enige om, at vi kan presse citronen endnu mere.

Der har f.eks. været argumenter fremme i den seneste tid, hvor tilhængere af endnu en turistskat fortæller, at det vil være med til at sprede turistsæsonen mere ud på året. Jeg har læst argumenter, hvor det fremlægges, at turisterne kan vælge skuldersæsonen i stedet, hvis højsæsonen bliver dyrere på grund af en endnu højere turistskat om sommeren.

Her er det vigtigt at huske, at det allerede mange steder er ca. 50 pct. billigere at overnatte på hotel eller i et sommerhus i efteråret, om vinteren eller i foråret i forhold til højsæsonen. Prisforskellen på 50 pct. spreder ikke turistsæsonen ud.

Det er også afgørende at tage med i regnestykket, at turistbranchen lever af højsæsonen. I et eksempel hvor en typisk aktør i vores branche mister fire uger af højsæsonen, er det i de fleste tilfælde umuligt at indhente tabet og vende det til noget positivt, selvom hele efteråret og vinteren er ekstra godt belagt. Netop fordi økonomien findes i de få uger i højsæsonen, hvor priserne er markant anderledes end i de billige perioder uden for sæsonen.

Det er måske muligt at få politisk opbakning hos danskerne, hvis idéen om en turistskat sælges ind med argumenter om, at de udenlandske gæster sagtens kan bidrage mere. Men her glemmer man, at en stor del af gæsterne på Danmarks restauranter, caféer, hoteller, campingpladser og i sommerhusene er danskere, der vælger at holde ferie eller forkæler sig selv med en forlænget weekend i eget land.

En turistskat i Danmark vil derfor også ramme danskerne. Måske endda ekstra skævt, fordi det går hårdere udover dem, der holder ferie i eget land, fordi økonomien ikke rækker til en udlandsrejse?

Jeg mener, at det er en usædvanligt dårlig idé med en turistskat. Det skævvrider konkurrencen, risikerer at skade turismen og løser ikke problemet, hvis man er bekymret for masseturisme. For masseturisme kommer fra f.eks. Airbnb, der ikke er reguleret på samme måde som hoteller, campingpladser og sommerhusudlejningsbureauer, og i det oplæg, jeg har læst om turistskat i f.eks. København, vil der slet ikke blive lagt turistskat på Airbnb, som er en kæmpe aktør på udlejning af lejligheder ferieboliger, sommerhuse.

Danske hoteller, campingpladser og sommerhusudlejningsbureauer arbejder i henhold til danske love og regler, og vi skal f.eks. tage hensyn til kommunalplaner, med respekt for hvordan byerne er indrettet til bestemte formål. Dette er med til at skabe en sund struktur, ligesom sommerhusudlejningsbureauerne har ansvar for at sikre, at sommerhuse ikke udlejes mere end det tilladte antal uger årligt. Men sådan er det ikke med Airbnb. Det er i forvejen et stort problem, at området ikke er reguleret fair, men det vil kun gøre det værre, hvis man lægger en turistskat på de danske virksomheder, men ikke på de store udenlandske mastodonter.

Jeg var inviteret til debat tidligere på året, hvor mange gode betragtninger kom frem, og der var mange konstruktive indlæg fra publikum. Men der var også kritiske stemmer i salen, og én af dem er svær at glemme, fordi den er et godt eksempel på, hvordan dybtfølte holdninger kan være svære at se i en større sammenhæng.

Den lokale borger var godt træt af turisterne og forklarede sig nogenlunde sådan her: »Nu har vi endelig flere kulturtilbud, butikker, caféer og restauranter end nogensinde her i byen, men det er svært nyde dem for os lokale, der bor her hele året. Om sommeren skal vi stå i kø de fleste steder, hvor turisterne fylder for meget.«

Jeg kan godt huske min ungdom i Nordjylland, hvor mange badebyer kun havde turister om sommeren. Dengang lukkede de fleste turistbyer helt ned om efteråret og lå øde hen, indtil nye iværksættere og lykkesmede forsøgte at gøre lykke i en ny sæson. Der er få steder i Vendsyssel, hvor vi er så mange faste indbyggere, at vi kan holde liv i en god restaurant, den lokale bager eller specialbutikker, hvis vi ikke har gæster udefra med nye penge.

Jeg forstår godt, at der i storbyerne kan være udfordringer med at finde plads til gæster og lokale borgere, som man må løse i fællesskab. I København er der mindre end 100 km² til at udholde sig på for turisterne. Men her i Vendsyssel har vi mere end 3.000 km², og vi arbejder for at sprede de mange besøgende godt ud på de uendeligt mange oplevelser, der venter her på Danmarks næststørste ø.