Det er udansk, Legoland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Engang var virksomheden Lego – og Legoland – noget, de fleste danskere anerkendte og var stolte af.

Sådan er det ikke mere. For Legoland er solgt til udenlandske investorer, og i kontrakten indgår åbenbart ikke, at man ikke må indføre udenlandske forretningsmetoder, såsom at etablere et betalt fast track i en børnepark i et land, hvor vi opflaskes med køkultur.

Som bedsteforældre var vi i Legoland med vore børnebørn i 2023. Det var en meget dyr oplevelse – og også en meget dårlig oplevelse: Børnene måtte stå i kø alt for mange timer til de forskellige forlystelser, så det var et begrænset antal ting, de kunne nå at prøve sammen.

Vi så ikke børn, der kom foran i køen, men vi fik ikke valuta for billetprisen. Det gør vi aldrig igen, og vigtigere er, at børnene ikke har lyst til det, men søger andre forlystelsesparker.

Legoland har et problem: Køerne er for lange. Det kan afhjælpes ved at sælge færre billetter.

En kendt iværksætter mener, at det er i orden, fordi børnene i en tidlig alder kan lære, at man kan opnå goder ved ”hårdt arbejde”. Og det kan børnene lære i Legoland!

Ved hårdt arbejde forstås åbenbart ikke mindrebemidledes daglige slid eller opsparing i mange år, men it-folks optjente bonus og hurtige fortjenester. Kunne vi ikke få en værdidiskussion om det betimelige i, at forældre lærer deres børn køkultur ud fra samfundshensyn?

Legoland må ændre konceptet, sælge færre billetter, lære også udenlandske børn at stå i kø. Indtil det sker, må vi som bedsteforældre opfordre til at blive væk fra Legoland.