Dansk støtte til Ukraine handler om mere end krudt og kugler. Det handler også om haver

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selvfølgelig skal vi støtte det!

Sådan havde vi det på Dansk Kulturinstitut, da vi i februar sidste år hørte om den danske byplanlægger Mikael Colville-Andersens vilde plan om at omdanne et 4500 kvadratmeter stort og ubenyttet skovområde til en nordisk-inspireret terapihave.

Naturbaseret terapi i en terapihave er et relativt nyt og lovende forskningsområde, der kombinerer forskning i psykologi, landskabsarkitektur og natur.

Vi er kulturelt set langt fremme i Norden, når det gælder forskning i brugen af terapihaver, som dermed også repræsenterer en skandinavisk og såkaldt holistisk tilgang til bl.a. traumebehandling: Behandlingen handler om mere end at sluge to piller og vente på at noget forsvinder. Det handler om at inkludere hele menneskets livssituation i behandlingen, dvs. også mentale, biologiske, kulturelle, sociale og miljømæssige aspekter. Terapihaven er en realitet!

Indvielsen i Kyiv fandt sted den 27. juni i et kuperet naturområde, der ligger ved siden af Pavlovs Psykiatrisk Hospital i hovedstaden, hvor bl.a. soldater fra krigen behandles for PTSD – og nu har mulighed for at supplere behandlingen med professionelle terapiforløb i haven.

Realiseringen af projektet har krævet en kæmpe indsats, der involverer lokale myndigheder, internationale organisationer og 500 frivillige ukrainere, der bl.a. har været med til at rydde det tidligere ganske forsømte skovområde for skrald.

Projektet er hjulpet på vej af Den Danske Ambassade i Ukraine og af os fra Dansk Kulturinstitut, der bl.a. har hjulpet til med koordinering og fundraising. Men hvorfor er en kæmpe terapihave i Kyiv egentlig en god idé?

Det ukrainske samfund gennemlever et stort kollektivt psykologisk traume. Ifølge WHO er 10 millioner mennesker, en fjerdedel af Ukraines befolkning, i fare for at have en psykisk lidelse som følge af krigen: Alt fra stress og angst til mere alvorlige lidelser som depression og PTSD.

WHO pointerer, at der i denne tid er enormt behov for at skabe mere opmærksomhed omkring mentalt helbred i Ukraine.

Olena Zelenska, den ukrainske præsidentfrue, sætter bl.a. fokus på mentalt helbred gennem initiativet All Ukrainian-Mental Health Program. Deres seneste undersøgelse fra 2024 viser, at antallet af ukrainere, der føler sig håbefulde er faldet fra 40 pct i 2022 til 31 pct i 2024. 77 pct. af ukrainerne har følt stress eller alvorlig nervøsitet på det seneste. Forklaringerne fordeler sig som følger: Fuldskalainvasionen, finansielle udfordringer, den socio-politiske situation i landet, personligt helbred. Undersøgelsen viser desuden, at i løbet af de seneste seks måneder har 40 pct. af ukrainere følt behov for at søge psykologhjælp. Kun 8 pct. har henvendt sig til en specialist.

Ofte råber eksempler højere end tal, så her følger et par stykker fra Dansk Kulturinstituts arbejde i Ukraine, bl.a. fra Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, som vi leder.

For nyligt havde vi større gruppe ukrainske unge på besøg i Danmark som led i et udvekslingsprogram med fokus på demokrati. De unge ukrainere meddelte, at de fandt ro i de trygge, naturskønne omgivelser i Rørvig. Deres kroppe begyndte så småt at slappe mere af efter nogle dage. Men stemningen tog en drejning under en gåtur med danske unge. Et højt brag hørtes pludselig i det fjerne. De danske unge reagerede forventeligt ved at få et lille chok for derefter at lægge hændelsen bag sig. Men de ukrainske unge, derimod, blev så rystede, at de i samlet flok begyndte at græde: Lyden udløste traumerne.

Ukraine står naturligvis over for den kæmpe opgave med at behandle soldaternes krigstraumer. Men traumerne sætter sig også i dem, der ikke er i krig, og som nu i over to år har levet i et utrygt miljø, hvor de frygter for deres venner og families helbred, frygter for fremtiden.

De jævnlige missilalarmer om natten er ét eksempel på den permanente og uforudsigelige uro, der kan gå udover nattesøvnen, men der er mange andre eksempler. Folk i Ukraine bekymrer sig for tiden meget over de mange strømafbrydelser. Det fortæller ukrainske Oleksandra Bulenok, vores lokale kommunikationsansatte i Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus: »Vi tænker meget over, hvordan vinteren mon bliver uden varme. Personligt har jeg ikke adgang til gas i min lejlighed, så opvarmning kræver elektricitet. Og hjemme hos mine forældre er der seks-syv timer dagligt, hvor der ikke er adgang til strøm.«

Jeg talte også med ukrainske Yurii Veselskyi, vores ukrainske programme og grants officer i ungdomshuset, som deltog i indvielsen af den nye terapihave i Kyiv (som jeg også selv besøgte lige før den officielle åbning).

Yurii fortalte: »Det her initiativ med terapihaven føles som noget nyt i Ukraine, som jeg ikke har set før … måske er det den skandinaviske tilgang med at bruge naturen.«

Ifølge Yurii er det stadig er tabu for særligt mange mænd at tale om mentale helbredsproblemer i Ukraine. Derfor ser han et stort potentiale i, at den nye terapihave ikke kun er tilgængelig for folk, der er en del af professionelle terapiforløb: Alle kan besøge havens forskellige zoner, der er tilpasset individuelle mentale behov.

Selvfølgelig er terapihaven i Kyiv er ikke en mirakelkur. Den kan ikke stå alene – men potentialet i terapihaver er enormt, også andre steder i Ukraine. Og som danskere bør vi være stolte over, at når man går på Google Maps og søger på ”Nordic Therapy Garden”, så finder man et 4500 kvadratmeter stort område i Ukraines hovedstad – et område, der sætter en tyk streg under vigtigheden af mental trivsel, når vi taler om genopbygningen af Ukraine.