Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Er patienten gravid? Manden er 83, så hvad tror I selv?

Lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer kan frigive vigtig patienttid til læger og sygeplejersker og skabe en rød tråd i et stadig mere komplekst sundhedssystem.

Lone NielsenLedende lægesekretær, Aarhus Universitetshospital, medlem, Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) i HK Kommunal, formand, uddannelsesudvalget for det sundhedsadministrative område, VIA
Kirsten Hammer AdamsenSygeplejerske, lægesekretærelev, Aarhus Universitetshospital, medlem af Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) i HK Kommunal

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vente på IT. Krydse af i skemaer. Er patienten gravid? En mand på 83 år, hvad tror I selv?

Det er én af mange kommentarer fra landets overlæger, der i 2023 deltog i Overlægeforeningens store arbejdslivsundersøgelse ”Hvad bruger overlægerne tiden på?” Undersøgelsen fokuserer på overflødige opgaver og på opgaver, som andre faggrupper kan løse. »Jeg bruger alt for meget tid på administrative opgaver, som kunne løses af lægesekretærer,« tilføjer samme overlæge.

Vi forstår og deler overlægens frustrationen. For hver eneste dag ser vi og vores sundhedsadministrative kolleger til, mens læger og sygeplejersker bruger alt for meget af deres kostbare patienttid på at registrere, rekvirere, planlægge og følge op. Det er opgaver, der kunne løses langt bedre og mere smidigt med en bedre arbejdsdeling.

Den skæve opgavefordeling bliver underbygget af, at 66 pct. af overlægerne ifølge undersøgelsen peger på administrative opgaver som årsag til, at de ikke når alle opgaver. En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at overlægerne skal have den administrative støtte, de har brug for. Vi er helt enige. I denne tid er sygehuse landet over præget af en dagsorden, der handler om at transformere arbejdsgangene, så de bliver mere tidssvarende. Det er netop nu, der skal handles, så læger og sygeplejersker får den administrative støtte, de har brug for. Timingen er god, fordi lægesekretæruddannelsen er ved at blive udfaset til fordel for en ny, videregående uddannelse, der skaber ”sundhedsadministrative koordinatorer”.

Sundhedsstrukturkommissionen peger på, at en af de tre væsentligste udfordringer i sundhedsvæsenet er usammenhængende patientforløb. I en tid, hvor danskerne bliver ældre, og får flere og flere kontakter i sundhedsvæsenet, er behovet for god koordinering større end nogensinde. Lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer er med vores uddannelse og erfaring rustede til at løfte de opgaver. Vi udgør et stærkt administrativt beredskab. Og vi sikrer koordinationen på tværs af faggrupper.

På kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har vi et godt overblik over dagen og kan hurtigt ændre tider eller skaffe plads til akutte patienter. Det medvirker til at frigøre læger og sygeplejerskers tid til den patientnære kontakt. Eksempelvis står vi for undervisning af nye læger og egne kolleger i god registreringspraksis. På kræftafdelingen har vi udarbejdet et ”lommekort” til afdelingens læger for at hjælpe med hurtig og korrekt diagnosekodning. Og i samarbejde med cheflægen underviser vi læger i korrekt registrering. Vores faggruppe er generelt god til at spotte arbejdsgange, som med fordel kan løses af robotter eller AI. Vi siger ikke: »Det har vi ikke tid til.« men i stedet: »Hvad kan vi hjælpe med?«

Til vores dygtige kolleger i sundhedsvæsnet: Hjælp os med at bane vejen for en bedre arbejdsfordeling på sygehusene. Diagnosekodning, registrering, bestilling af undersøgelser og blodprøver, booking af operationer, visitation af patientopkald og ændringer af patienttider, kontakt og koordinering med kommune og hjemmepleje er nogle af de opgaver, der med fordel skal løses af sundhedsadministrative medarbejdere.