Danmark skal stoppe al eksport af våben og våbendele til Israel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der var gode takter, da udenrigsministeren i marts erklærede, at regeringen i lyset af konflikten i Gaza ville anlægge en langt mere restriktiv linje i forhold til dansk våbeneksport til Israel.

Det var derfor dybt skuffende at erfare på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg for nylig, at den restriktive tilgang ikke gælder den indirekte eksport, som finder sted, når Danmark gennem vores F-35-kampflysamarbejde leverer våbendele til USA, som så sender det færdigbyggede F-35-kampfly til den israelske hær.

Dermed er danske våbendele fortsat at finde, når Israel sønderbomber Gaza. Danmark eksporterer blandt andet de pyloner, som slipper bomberne fra F-35-kampflyene.

Den indirekte våbeneksport til Israel fortsætter til trods for Den Internationale Domstols kendelse om et plausibelt folkedrab i Gaza, FN’s Menneskerettighedsråds resolution om stop af våbeneksport til Israel, en hollandsk domstols afgørelse om stop af direkte våbeneksport og massevis af dokumentation om krigsforbrydelser i Gaza begået af det israelske militær.

I Amnesty har vi meget svært ved at forstå, hvordan regeringen kan mene, at Danmark holder sig inden for sine internationale forpligtelser, når man fortsat eksporterer våbendele, der ender i Israel. Vi har også til gode at høre en uafhængig juridisk ekspert, der bakker regeringen op i dens vurdering.

Noget tyder på, at de forskellige ministerier heller ikke ser helt ens på spørgsmålet, idet Forsvarsministeriet for nylig meldte ud, at man vil genoverveje de juridiske rammer for Danmarks F-35-reservedelslager, hvorfra der er sendt reservedele direkte til Israel på amerikansk ordre.

Det er en helt grundlæggende fejltolkning af Danmarks internationale forpligtelser, når udenrigsministeren og justitsministeren gør brug af argumenter som »sikkerhedspolitiske hensyn« og »Israel er ikke dømt for krigsforbrydelser ved en domstol endnu«.

Da Danmark i sin tid valgte at forpligte sig til EU-Rådets fælles holdning for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, var det med hensynet om at undgå, at Danmark bidrager til krigsforbrydelser og krænker menneskerettighederne. Det er hele grundlaget for de to regelsæt: at man som land er forpligtet til at nægte at tillade våbeneksport, hvis der er en ”overvejende risiko” eller en ”klar risiko” for, at udstyret kan blive brugt i forbindelse med brud på folkeretten.

Der skal ikke falde en dom om eksempelvis krigsforbrydelser for, at eksporten er ulovlig. Selve risikoen for, at eksporten muliggør krigsforbrydelser, er rigeligt.

Reglerne er netop sat i verden for, at lande ikke vægter politiske hensyn højere end menneskerettighederne og folkeretten. Om der er tale om direkte eller indirekte eksport, er underordnet. Både FN’s og EU’s regler forpligter Danmark til at forholde sig til slutbrugeren.

Danmark har et ansvar for at beskytte civile, uanset hvem de er, og vi har et ansvar for at respektere menneskerettighederne – altid. Vi har derfor lagt sag an mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet, fordi det er vores vurdering, at den danske våbeneksport til Israel er i strid med vores forpligtelser.

Der er ingen tid at spilde. Mens vi venter, bliver Gazas civile fortsat bombet i luftangreb udført med F-35-fly, der indeholder danske våbendele. Regeringen skal derfor handle nu og gøre det klart, at danske våben og våbendele aldrig må bruges i konflikter med så massive brud på menneskerettighederne.