Selvransagelse ville være på sin plads

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Advokater ender for tiden i rollen som skurke. Og selv om kritikken er berettiget som i ”Den sorte svane”, er det vigtigt at holde balancen og gøre brug af et solidt saglighedskompas.

Det illustreres af en anden sag, som vi nu har fået lidt afstand til, nemlig udbytteskatsagen. Meget af oprydningen i udbytteskatsagen foregår under radaren, men der er dog vise brudstykker, som er synlige for almindelige borgere. I det vigtige advokatspor ser det ud til, at Skattestyrelsen, den ansvarlige myndighed, har favoritter og syndebukke. Man kan sidde med indtryk af, at sagligheden nogle gange svigter, og at der ender med skæverter.

Vi tager syndebukkene først. Et velrenommeret advokatfirma (Bech-Bruun) fik i 2023 kritik af Højesteret for at have stået i tredje geled i forhold til at afgive en juridisk vurdering. Klienten var en tysk bank, der senere viste sig at massefabrikere fiktive ansøgninger om udbytteskatrefusion til Skat.

Advokatfirmaet blev slæbt gennem gabestokken på Skattestyrelsens initiativ, og vi har nu kunnet fordøje dette usædvanlige forløb. Det advokatfirma, som stod i andet geled (JonesDay), er efter sigende ikke indkaldt til eftersidning. Det kan godt undre lidt, selv om de juridiske udfordringer med at stævne JonesDay på den rigtige måde sikkert er store. Man kan spørge, om forskellen i søgsmåls-aktivitet er saglig. Måske, måske ikke.

Et engelsk advokatfirma (Pinsent Masons) er travlt beskæftiget med at føre civile erstatningssager i London mod tvivlsomme aktører i udbytteskatsagen. Men firmaet har selv et interessant, men også lidt underligt cv.

Firmaet har rådgivet den formodede kriminelle hovedmands selskab (Solo Capital). Dette advokatfirma har Skattestyrelsen ikke bidt i haserne, til trods for at det har været indikation på årelang rådgivningsrelation til Solo Capital. Skattestyrelsen har lagt en ordreseddel på 1 mia. kr. hos de engelske favorit-advokater. Er sagligheden o.k.? Maybe, maybe not.

I forhold til pressen i Bech-Bruun-sagen ser styrelsens kompas dog skævt ud. Her satte myndigheden rekord i aktiv kommunikation og generøs vidensdeling i perioden, inden retssagen kørte ved domstolene. Alle styrelsens døre var pludseligt åbne. Her sidder nogle samvittighedsfulde jurister i Skattestyrelsen måske med en dårlig smag i munden over for pressestrategien. Nogle husker sikkert, at Folketingets Ombudsmand i december 2020 kritiserede Skattestyrelsen for åbenlyst forkert udlægning – til egen fordel – af Rigsrevisionens faktatjek af det såkaldte tys-tys-forlig. Det er højst usædvanligt med en sådan ombudsmandskritik af pressehåndtering.

Efter at bølgerne nu har lagt sig i Bech-Bruun-sagen, er der på mange områder grund til selvransagelse hos Skattestyrelsen. En myndighed skal agere sagligt og gøre brug af et saglighedskompas, og det gælder også, når der er en generel tendens til at sætte advokaters rolle i et kritisk lys. Nogle gange går det skævt.