EU’s nye naturmål vil sætte skub i indsatsen for biodiversiteten i landbruget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 17. juni vedtog EU’s ministerråd en naturgenopretningsplan, der giver bindende biodiversitetsmål for alle medlemslande. Ud over at alle lande skal udlægge 20 pct. af deres samlede areal til beskyttet natur, sætter EU nu også bindende mål for naturen på produktionsarealer. Det er en sejr for naturen og for den fortsatte udvikling af indsatser for at øge biodiversiteten i dansk landbrug.

At skabe bedre vilkår for biodiversiteten handler nemlig ikke kun om de beskyttede naturområder og de truede arter. Landbrugsproduktionen i Danmark udgør ca. 60 pct. af vores samlede areal, og her skal vi også sikre gode vilkår for de arter, der har agerlandet som levested. Her skal natur og fødevareproduktion fungere i et samspil med hinanden, deles om arealet og give hinanden værdi. Landbruget kan og skal også bidrage med løsninger for mere biodiversitet.

De nye målsætninger fra EU er helt i tråd med Innovationscenter for Økologisk Landbrugs arbejde for at kvalificere indsatserne for biodiversiteten i og omkring markerne. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at natur og fødevareproduktion skal fungere i samspil og give hinanden nytteværdi, så effektiv fødevareproduktion går hånd i hånd med hensyn til natur og biodiversitet.

I det økologiske landbrug har vi en helhedsorienteret tilgang til produktionen, der betyder, at vi tager hensyn til alle aspekter af landbrugets påvirkning af omgivelserne. Ambitionerne er både at sikre en større artsrigdom, et lavere klimaaftryk og renere drikkevand. Vel at mærke, samtidig med at vi producerer fødevarer til Danmark og resten af verden.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder tæt sammen med de økologiske landmænd om indsatser, der kan sikre og skabe levesteder til de arter, der hører til i agerlandet. Det kan f.eks. være etablering af flere faste landskabselementer som bevoksede diger og åbne markveje, flere markopdelinger med overgangszoner og flere blomstrende planter på græs- og omdriftsmarker.

Det giver blandt andet levesteder for en række nyttedyr, der gavner produktionen på markerne ved at sikre bestøvning af landbrugsafgrøderne og bekæmpe ukrudt og skadedyr. Indsatser for biodiversiteten er altså ikke alene til gavn for de arter, der lever i og ved marken. De gavner i høj grad også landbruget selv.

Naturtiltagene kan bidrage til højere udbytter på de økologiske landbrugsarealer og skabe mere robuste dyrkningssystemer, der gør landbruget mere modstandsdygtigt over for fremtidens klimaekstremer.

Forskning viser, at biodiversiteten på økologiske landbrugsarealer er 30 pct. højere end i det konventionelle landbrug. Det er derfor positivt at se, at netop økologisk landbrug er nævnt i EU’s nye naturgenopretningsplan som eksempel på et produktionssystem, der har »multiple and significant benefits on the protection of biodiversity«.

Planen fastsætter også, at tilbagegangen for udvalgte artsgrupper skal vendes inden 2030, og her er bl.a. bestøvere, agerlandsfugle og græsmarkernes sommerfugle nævnt –arter, som vi allerede anvender som indikatorer for biodiversitet i vores udviklingsarbejde inden for marknaturen.

EU’s naturgenopretningsplan giver vind i sejlene for det fortsatte arbejde for at finde de bedste tiltag til gavn for både biodiversitet og fødevareproduktion på produktionsarealerne i dansk landbrug. Her kan og vil økologiens fokus på at drive landbrug og producere fødevarer uden brug af pesticider og i balance med omgivelserne spille en helt afgørende rolle.