Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Fjern mistanken om uduelighed fra statsministerens livvagter

Vi må have klarhed over PET-vagternes rolle i forbindelse med overfaldet på Mette Frederiksen. Var de uopmærksomme, eller var de bedt om at holde sig på afstand?

Hans Jørgen BonnichsenTidl. operativ chef, PET

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I øjeblikket fremstår PET’s livvagter som håbløst inkompetente, da de ikke kunne forhindre et overfald med skub mod statsministeren, så hun »kom ud af kurs« og fik et mindre piskesmæld i nakken. En grim oplevelse, der helt forståeligt påvirker et menneske psykisk, så stor sympati herfra.

Gerningsmanden var en stærkt beruset polak, der ifølge medierne knap nok var i stand til at stå oprejst efter anholdelsen, så langt fra en professionel ”hitman” som overhovedet muligt. Netop på grund af det er det uforståeligt, at hændelsen ikke blev afværget. PET’s livvagter er professionelle og veltrænede personer, der 24 timer i døgnet, 365 dage om året er vant til at tænke og reagere på “det utænkelige”.

Så spørgsmålet er, om man med rette kan betragte dem som inkompetente, eller om der var andre faktorer, der gjorde det umuligt for dem at gribe ind i tide?

Som sagen er fremstillet, må de i øjeblikket føle et ubærligt svigt, da hændelsen for den sags skyld lige så godt kunne have været fatal, hvis slaget eller skubbet i stedet for havde været en pistol eller håndgranat.

Af hensyn til fremtidens beskyttelse af statsministeren og andre vigtige personer bør der iværksættes en undersøgelse af de faktiske omstændigheder og ikke mindst i forhold til livvagterne, der, som navnet siger, er villige til at sætte deres liv i spil for at beskytte statsministeren og andre. De har fortjent bedre end en mistanke om uduelighed, for det kunne jo være, at statsministeren med god ret har bedt om behørig afstand og dermed åbnede for risici, der gjorde et overfald muligt.

Og hvis det ikke er tilfældet, må PET bære torten og gentænke sin modus i beskyttelsen. Det kunne afklares ved et enkelt klædeligt svar fra vores statsminister og hendes departement eller fra PET, men nok naivt at tro, at det vil ske.