Ruslands hybride angreb mod Vesten kræver en cyberbrigade

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I de seneste dage har der været liv og glade dage på Bornholm under Folkemødet. Men midt i festlighederne truer faren fra et tiltagende aggressivt Rusland, som gør, hvad det kan, for at kaste grus i det demokratiske maskineri. Vi må og skal derfor ruste os til at modgå truslen i langt højere grad, og her spiller EU en nøglerolle.

Udover at sønderbombe ukrainerne i skyttegravene fører Rusland også krig på andre fronter og med andre midler. Det bliver i stigende grad åbenlyst, at Rusland bruger en lang række metoder mod Europa for at destabilisere vores lande og skabe problemer for vores befolkning for i sidste ende at få os til at sætte spørgsmålstegn ved vores støtte til Ukraine. Den såkaldte hybride krigsførelse fra russisk side har for alvor gjort sit indtog på europæisk jord.

Senest har Dagbladet Information afdækket, hvordan gps-signalerne over netop Bornholm har været sat ud af spil i timevis ad to omgange i sidste måned. Russernes jamming af gps-signalerne har ikke umiddelbart haft nogle konsekvenser, men har til formål at minde os om, at de står lige på den anden side og har ressourcerne til at blande sig.

I Europa-Parlamentet har vi også mærket russernes tiltagende interesse for at forstyrre og destabilisere. I kølvandet på en afstemning vedrørende støtte til Ukraine lagde et russisk hackerangreb systemerne ned i Europa-Parlamentet. Blot for at indikere, at Rusland holder et vågent øje med os. Senest gik det ud over 9.000 tidligere og nuværende ansatte i Europa-Parlamentet, der fik stjålet personlige oplysninger i hobetal. Rusland har ikke påtaget sig skylden for angrebet, men det viser med al tydelighed, at muligheden og ikke mindst villigheden til at gøre os det ondt er til stede.

Værktøjerne i kassen til hybrid krigsførelse stopper ikke ved gps-jamming og hacking, men indeholder også ting såsom indblanding i valg, spionage, sabotage, misinformation og strategisk brug af migranter. Alt sammen metoder, som Rusland i stigende grad benytter sig af.

Danmark kan ikke modstå det pres alene. Det kræver, at vi lægger fælles kræfter i at gøre os modstandsdygtige over for diverse kreative angreb. Arenaen til at gøre fælles front hedder derfor EU.

Den næste tid bliver kendetegnet ved en massiv oprustning, både hvad angår traditionelt militært udstyr og højteknologiske udviklinger, der kan bruges både militært og civilt. Men for at danne et bolværk mod Putins mere lyssky angreb er vi også nødt til at opruste på andre fronter.

I Venstre har vi for eksempel foreslået, at vi skal have en fælles cyberbrigade. Formålet er at samle de kompetencer, som lige nu findes på nationalt niveau, i et fælleseuropæisk cybersikkerhedssetup. Vi er nødt til at forstå, at et cyberangreb på ét land i EU ofte er forløberen til angreb på andre. Med en samlet cyberbrigade, der kan samarbejde og uforstyrret dele information, har vi i langt højere grad mulighed for at modstå cyberpresset fra Rusland og andre antivestlige regimer.

Derudover foreslår vi, at vi skal have en grænseindsatsstyrke, som hurtigt og effektivt kan sættes ind ved kritiske situationer ved vores ydre grænser. Det handler ikke kun om vores ydre grænser mod syd, som desværre fortsat er hullet som en si. Det handler også om vores grænser mod øst. Indsatsstyrken skal f.eks. kunne assistere Polen med at håndtere de migranter, som Rusland gennem Belarus som transitland bruger som våben mod Vesten.

Hvis vi også skal nyde de demokratiske samtaler på Folkemødet i de kommende år i nogenlunde sikkerhed, er vi nødt til at komme op med løsninger på de nye trusler, som vi står over for. Det kan kun ske i fællesskab. Putin vil nemlig gøre alt i sin magt for at få os til at vakle i støtten til Ukraine. Det må for alt i verden ikke ske!