Er du kvinde og oppe i alderen, så er staten ligeglad med dig
Jeg kunne godt ønske mig at have fornemmelsen af, at et ældre kvindeliv er lige så meget værd som en 30-årigs.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi lever i en tid, hvor tendensen longevity (lang levetid) med vilde fastekure og gode råd om vitamintilskud, søvn, motion, alkohol og rygning er en stor del af den information, vi fodres med hver dag. Alt sammen fordi vi søger opskriften på et længere liv. Man bliver ofte mere forvirret end informeret, når man skal navigere rundt i mere eller mindre underbyggede fakta.
Men faktum er, at vi lever længere. På 120 år er levetiden vokset med knap 32 år eller ca. tre måneder om året. I 1900 var den forventede levetid 50 år. I dag er den forventede levetid 81,5 år. Det er jo gode nyheder. For nogle.
For er man kvinde og oppe i alderen, er det ikke nødvendigvis godt at blive ældre. Hvis man har fulgt et screeningsprogram for f.eks. brystkræft, stopper screeningen som et landsdækkende tilbud, når man er 69 år. Og i øjeblikket dør 4.850 kvinder om året af sygdommen. Hvad gør man så, når man bliver 70 og forhåbentligt har mange år endnu at leve i?
Helt galt er det, hvis man jævnligt er blevet screenet for livmoderhalskræft. Her bliver kvinder i alderen 60-64 år tilbudt hpv-baseret undersøgelse hvert femte år. Hvert år får 350-400 danske kvinder konstateret kræft i livmoderhalsen. Der forekommer flest tilfælde af livmoderhalskræft i aldersgrupperne 30-45 år og hos kvinder over 70 år. Sundhed.dk skriver på sin hjemmeside: Livmoderhalskræft hos ældre kvinder skyldes formentligt, at de ikke har deltaget i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Men det er ikke sandt. Forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget.
Netop den aldersgruppe er ikke omfattet af det danske screeningsprogram. Forskningsresultatet lægger sig op ad et studie fra november 2018, som viser, at mere end halvdelen af ældre kvinder med livmoderhalskræft, der ellers havde fulgt screeningsprogrammet regelmæssigt, bliver diagnosticeret så sent, at kræften ikke længere kan opereres væk.
Det er så her, jeg gerne vil have en god forklaring på, Sophie Løhde, at når nu vi lever længere og længere, hvorfor stopper samfundet så med at tilbyde kvinder i Danmark over 64/69 år livsvigtige screeninger, som i sidste ende helt sikkert er billigere end den lægelige behandling, flere kvinder ender i. Og måske med fatalt udfald.
Et kæmpe paradoks for mig er, at vi hele tiden hører på, at regeringen ønsker, vi skal arbejde mere og længere, også ud over pensionsalderen. Men så må man også gøre vilkårene for kvinder (og mænd) meget bedre.
Og her tænker jeg ikke kun bedre løn og mere fleksibilitet, men man skal give de personer, som vælger at give vores samfund nogle af deres bedste og sidste år på arbejdsmarkedet, en følelse af, at det ikke kun handler om økonomi. De skal i det mindste føle, at et ældre liv er lige så meget værd som en 30-årigs. Og have tilbudt sygdomsforebyggende tiltag som f.eks. screeninger i mange flere år, end det er i dag. Så har I jo også glæde af os meget længere!