Alle taler om SU, men ingen taler om os, der er nødt til at få mad med hjem for at få råd til vores medicin
Vi behøver sådan set ikke cafépenge. Men bare så tilstrækkeligt mange, at vi kan leve. Vi har udfordringer nok, og det ville derfor hjælpe gevaldigt, hvis politikerne fik øjnene op for vores udfordringer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvad ville du prioritere? Din adhd-medicin eller aftensmad? Mad til den hund, der dæmper din angst, eller at betale elregningen? Din husleje eller rejsekort, så du kan komme i skole og få din løn?
Det er de valg, tusindvis af FGU-elever hver dag står over for. Unge, der har været en del af de 42.000 uden uddannelse og job, men som samfundet har lavet…