Troels Lund Poulsen som leder af det blå Danmark? Det er ren utopi
Jeg har altid anset Søren Gade som en troværdig politiker. Men efter hans seneste udmeldinger er den anseelse gået fløjten.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Til Jyllands-Posten umiddelbart efter EP-valget siger Søren Gade: »Troels Lund kan nu udråbe sig som leder af det blå Danmark.«
Han begrunder det med, at EP-valget har gjort det klart, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen kan tage teten, og at »i går ser man, at potentialet er ved at blive indløst. Morten Løkkegaard fik i samarbejde med Stephanie Lose og Troels Lund et bedre valg, end vi fik til folketingsvalget i 2022«.
Jeg har i mange år anset Søren Gade som en arbejdsom, beskeden, dygtig og vidende politiker.
Men jeg skal love for, at han efter at være blevet en tro væbner i Frederiksen-banden har mistet anseelse.
Nu er han blevet så meget politiker i ordets værste betydning, at han som andre politikere kaster al anstændighed over styr, fordrejer kendsgerninger, ser bort fra fakta og bruger alle pressede politikeres standardsvar på relevante kritikpunkter.
Alle blot lidt tænksomme borgere ved følgende, men alligevel som servicemeddelelse til de få tilbageværende Venstre-stemmer:
1. Nej, Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose havde intet som helst at gøre med, at Venstres tilbagegang ved det nylige valg blev mindre end ventet.
Det skyldes alene en knalddygtig Morten Løkkegaard, som uden hensyn til indenrigspolitik førte valgkampen på EU-slagmarken.
Ingen hverken så eller hørte noget som helst til de to andre. Der er i øvrigt langt mellem et mindre nederlag end forventet og en triumferende sejr.
2. Alle Venstre-politikere slår syv kors for sig, når de konfronteres med meningsmålingernes mistrøstige resultater. ”Det er kun folketingsvalget om to år, der tæller,” siger de. Men det gælder måske ikke her?
3. Jeg tror, at de blå partier – som Venstre-formanden, hvem det så end var, har afvist, at Venstre er en del af – vil betakke sig for uden videre at lade Venstre blive en del af det gode selskab.
Skal Venstre tilbage i blå blok, bliver det som en skamfuld hund med halen mellem benene. Dels har Venstre på den mest brutale måde vist, at det ikke er til at stole på (brudte valgløfter etc.), dels vil de borgerlige ikke lade Venstres dårlige ry smitte af på dem i offentligheden.
Det drejer sig om flere ting, f.eks. Venstres efterhånden betænkelige forhold til landbruget, regimets beskyttelse af Mette Frederiksen mod retshåndhævelse i minkskandalen etc.