Flere unge kan sagtens få fritidsjob uden at sætte sikkerheden på spil

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en kronik i Jyllands-Posten forleden argumenterer lektor Mette Nielsen for, at regeringen med sit fritidsjobudspil sætter børn og unges helbred på spil. Mette Nielsen peger på ét vigtigt element, men hælder alt andet i udspillet ned i den samme gryde og overser helt centrale problematikker.

Det er en skam, da de nuværende regler går ud over de unge, der ønsker sig et fritidsjob.

For nylig måtte et af vores medlemmer således ringe en fejedreng op, hun lige havde aftalt ansættelse med, og fortælle, at han desværre ikke kunne starte alligevel. Årsagen var, at Arbejdstilsynet mente, at han spontant kunne få lyst til at gå over til værkstedets slukkede maskiner, tænde dem og komme til skade. Det er altså en dreng, der har ønsket sig et fritidsjob, og nu ikke kan få det opfyldt.

Han skulle have været ansat til at feje med en kost og tømme skraldespanden – en dreng, der vel at mærke kan cykle ude i trafikken til daglig, og når han fylder 16 år kan tage jagttegn og skyde med haglgevær eller køre en tonstung traktor.

På det tidspunkt må han dog stadig ikke i sit fritidsjob for eksempel skubbe en gulvvasker foran sig, der kan køre maksimalt fem kilometer i timen, og som stopper i samme sekund, han slipper håndtaget. Her vil vi pointere, at det fremstår skævt og stopper et utal af unge fra at få fritidsjob i en SMV.

Vi ser i SMVdanmark regeringens udspil som et skridt i den rigtige retning. Det skal selvfølgelig være sikkert og forsvarligt for børn og unge at tage sig et fritidsjob, men der er behov for at ændre reglerne, der var skrevet i en anden tid, hvor ulykker og teknologien var et andet sted.

Konkret håber vi, at regeringen vil se på de her regler om slukkede maskiner og overveje, at unge kan tage sig et kørekort til fritidsjob, ligesom de i dag kan tage et knallertkørekort.

Vi forestiller os, at man f.eks. på erhvervsskoler eller andre steder vil kunne udbyde dette fritidsjobkørekort, hvor man kan få grundig instruktion i brug af ufarlige maskiner, og hvordan man begår sig på et værksted. Efterfølgende bør de unge kunne bruge de maskiner, de er blevet instrueret i, og have lov til at færdes på et værksted.

Den mulighed er der faktisk i dag hos Dansk Metals trainee-ordning, men det er en begrænset ordning, som meget få benytter sig af. Vi foreslår her, at man lader sig inspirere af trainee-ordningen.

En stor fordel ved en sådan sikkerhedsbaseret tilgang i stedet for den forbudsbaserede tilgang, som Mette Nielsen taler for, er, at flere unge forhåbentlig vil kunne få sig et fritidsjob rundtomkring på landets værksteder og blive inspireret til at tage sig en erhvervsuddannelse.

Vi ved her fra forskningen, at det, der for alvor betyder noget for unges uddannelsesvalg, er at prøve kræfter med et fag i virkeligheden. Derudover ser vi, at fritidsjob øger unges chancer for at klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet senere i livet.

Hvis det her udspil bliver skruet rigtigt sammen lovgivningsmæssigt, vil vi forhåbentlig dermed se, at flere unge finder deres rette hylde på en erhvervsuddannelse, samtidig med at de får de andre positive livserfaringer et fritidsjob kan give. Det vil være den helt rigtige vej at gå.