Spørg din EU-kandidat, om han eller hun vil genopbygge mindesmærker i Ukraine?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Valget til Europa-Parlamentet den 9. juni sker med Ruslands angrebskrig mod Ukraine som bagtæppe. Danmark har været resolut i støtten til Ukraine, men efterhånden som krigen trækker ud, opstår der i medlemslandene forskellige tilgange til, hvordan vi bedst støtter Ukraine. Aner man rundtomkring en begyndende krigstræthed, sådan som man allerede ser det i USA?

Der er derfor god grund til at spørge de politikere, der kandiderer til en plads i Europa-Parlamentet, om de er klar til at gå hele vejen med Ukraine?

Når Rusland systematisk bomber kulturelle mindesmærker og institutioner i Ukraine, sker det for at nedbryde nationalfølelsen, det nationale fællesskab og i sidste ende kampmoralen. Det har taget fem år at genopbygge Notre Dame efter branden i Paris i 2019. Vi ved endnu ikke, hvor længe det vil tage at genopbygge Børsen i København efter branden for nylig. Men vi ved, at krig, klimaforandringer, terrorangreb, almindelig vedligeholdelse og menneskelige fejl også i fremtiden vil ødelægge umistelige bygninger og kulturarv i Europa. Der bliver brug for konkrete overvejelser om, hvordan vi nationalt og i EU-regi sikrer den umistelige kulturarv, hvis ikke den skal gå tabt i vores generation.

Forsvar kommer til at handle om mere end krudt og kugler i fremtiden. Efter min bedste vurdering bliver der brug for et civilt beredskab til sikring af umistelige kulturværdier, måske efter den model, man har indført i Sverige.

Kulturdebatten i EU handler om værdier og principper mere end den diskussion om støttebeløb til konkrete personer, projekter eller kulturinstitutioner, vi mestendels praktiserer herhjemme. Derfor nævnes den russiske krig mod Ukraine også i EU’s arbejdsplan for 2023 til 2026 i kapitlet om kultur. Man betragter krigen mod Ukraine som et eksempel på, at kultur er blevet en del af moderne krigsførelse.

Der er ikke en lang kø af danske kandidater til Europa-Parlamentet, når debatten gælder den europæiske kulturkamp for bevarelse af kulturarv, følgerne af covid-19 i kultursektoren og klimaforandringernes trussel mod umistelige bygningsværker. Det betyder ikke, at emnerne er uvæsentlige.

Måske er det bare den danske EU-debat, der ikke er fulgt med tiden? Måske er tiden inde til at indse, at EU ikke bare handler om flæskepriser og økonomi, men nok så meget om, hvad vi er her for, og hvad Europa kan bidrage med som verdensdel. Det er i hvert fald dybt relevant at spørge din kandidat til Europa-Parlamentet, om han eller hun også vil hjælpe med at genopbygge landets kulturarv, når freden kommer til Ukraine.