Egelund og Bosse: Europa skal være verdens videnscenter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De seneste år har placeret det europæiske kontinent ved en uomgængelig skillevej. Geopolitiske problemer som Ruslands angrebskrig mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten gør det tydeligt, at Europa som kontinent står over for nogle afgørende valg inden for kort tid.

Samtidig kæmper de fleste af landene på kontinentet med lave fødselsrater, og i det globale teknologikapløb halter vi efter USA, Kina og Indien. Derfor skal vi som kontinent satse på det, som har været vores største styrke gennem tiden: vores viden og innovation.

For at blive mere konkrete skal vi i de kommende år satse på tre afgørende teknologier, som vi i Europa ikke har råd til at tabe det globale kapløb om. Det drejer sig om kvanteteknologi, rumteknologi og kunstig intelligens. På alle tre områder gør det sig gældende, at teknologien har et kæmpe vækstpotentiale, er afgørende i løsningen af nogle af de største og mest presserende problemer, vi står med globalt – sikkerhed, grøn omstilling og biodiversitetskrise for bare at nævne nogle – og derfor er det ikke nok at være med i det internationale kapløb for ikke at tabe. Vi spiller som kontinent med for at vinde.

Hvis vi skal lykkes med det, kræver det investeringer, samarbejde og fremsynet lovgivning, som skaber rammerne – europæisk, men også globalt – for at teknologierne kan udvikles bedst muligt.

Derfor foreslår vi, at EU-landene genbekræfter målsætningen om at bruge 3 pct. af landenes bnp på forskning, kombineret mellem offentlige og private investeringer. Det vil for alle tre af de nævnte teknologier kunne betyde et markant løft i forskningsarbejdet og samtidig muliggøre en europæisk styrkeposition, hvis investeringerne også går til forskning i de områder.

Kvanteteknologi er allerede en dansk styrkeposition med et imponerende økosystem, som udspringer af danske universiteter, virksomheder og offentlig-private investeringer. Her skal vi bidrage til, at vores europæiske nabolande kan lave smarte investeringer i teknologien, så vi sikrer bedst mulig brug af de ressourcer, vi har på det europæiske kontinent.

Inden for rumteknologi halter Europa efter USA og andre førende nationer, og samtidig har Elon Musk og Jeff Bezos gjort rummet til en skueplads for armlægning mellem to af verdens rigeste mænd.

Den armlægning og magtkamp bør mane til eftertanke i Europa, for hvis ikke vi kommer med i kapløbet, risikerer vi at gøre det til en ureguleret spillebane for verdens rigeste. I det lys er det relevant at huske på, at hvis vi kunne starte forfra med verdenshavene og sikre en bæredygtig regulering fra starten, så ville vi ikke stå med samme gigantiske problemer, vi har i dag med flydende plastic og affald, som ødelægger plante- og dyreliv.

Derfor bør EU hurtigst muligt lave en rumlov, som sikrer strategisk europæisk autonomi, et europæisk indre marked og en bæredygtig brug af rummet. Autonomi i rummet omhandler dels adgang, hvor Europa skal have mulighed for at opsende sine egne løfteraketter, og dels adgang til europæisk kontrollerede satellitsystemer.

Et europæisk indre marked for rum omfatter EU’s investeringer i ny rumteknologi, som spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme udviklingen af en europæisk rumsektor med flere virksomheder og nye innovative løsninger. Samtidig må vores stræben efter at opnå strategisk autonomi ikke føre til protektionisme.

Vi skal passe på ikke at modvirke mulighederne for nye rumvirksomheder og nye innovative løsninger. Ligesom vi skal sikre, at brugen af rummet bliver bæredygtig fra start.

Hvis vi kan lave en regulering med plads til innovation og gøre Europa til verdens videnscenter gennem investeringer i forskning, kan vi tage et stort skridt mod at fremtidssikre det europæiske kontinent og i sidste ende danskerne mod de problemstillinger, som i de seneste år har været et tydeligt trusselsbillede mod den hverdag, vi gerne vil have.