Uhæmmet befolkningsvækst og politisk misrøgt er Afrikas største problemer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Løsgænger i Folketinget Jon Stephensen hævder i Jyllands-Posten 26/5, at hyppigere oversvømmelser, naturbrande, storme og perioder med tørke og ekstremt vejr verden over og i Afrika i særdeleshed skyldes privilegerede europæeres »umådeholdne forbrug og industriproduktion«.

Man skal dog være varsom med alene at give europæerne skylden for tørke og oversvømmelse i eksempelvis Kenya. Dels er Kenya fra naturens hånd i årets løb udsat for langt større udsving i temperatur og nedbør end Danmark.

Dels fremstilles der industrivarer andre steder på kloden – i Sydafrika, Kina, Indien, Brasilien og USA. Dels er der især i Europa stort fokus på at mindske industriens udledning af CO₂.

Stephensen konstaterer, at afrikanere i stort tal flygter og udvandrer til Europa, men det sker åbenbart kun som følge af naturkatastrofer i Afrika. Men det skyldes også uhæmmet befolkningsvækst og politisk misrøgt i Afrika.

Europa har lod i Afrikas fortsatte store befolkningsvækst, da vi har gjort afrikanere til brugere af Vestens lægevidenskabelige fremskridt, så flere afrikanere end før overlever. Derfor burde der fødes færre børn pr. kvinde i Afrika, men det sker ikke for alvor. I Afrika fødes der så mange børn, at naturen flere steder lider under det, da den ikke kan holde til at lægge jord til en stadigt stigende fødevareproduktion.

Politisk misrøgt af Afrika sker, når afrikanske ledere hellere lytter til kvaksalvere end til vestlig lægevidenskab. Præsident Mbeki i Sydafrika benægtede i sin tid, at aids skyldtes virusset hiv, og at hiv-smittede kunne reddes af medicin.

Hans sundhedsminister mente, at aids kunne helbredes ved at indtage masser af hvidløg, citronsaft og rødbeder. Mbekis efterfølger Zuma fandt, at et brusebad efter ubeskyttet samleje med en hiv-smittet kunne hindre hiv-udbrud.

Mandela var blandt de få ledere, der støttede brug af lægevidenskabens frembringelser.

Politisk misrøgt i Afrika dokumenteredes for nylig i JP i en artikel af Henrik Thomsen. En restauratør i Soweto klagede over endeløse afbrydelser i elforsyningen, hvilket fik ham til at udbryde, at de ikke forekom under apartheid, dvs. i tiden med hvidt styre i Sydafrika, hvor sorte havde færre rettigheder end hvide. Derfor ville han ikke stemme ved det kommende parlamentsvalg i Sydafrika.

Jon Stephensen vil skabe bedre livsbetingelser i Afrika for at modvirke aktuelle og kommende flygtningestrømme. Et agtværdigt formål, men hvordan vil han gøre det, når han forbander industriproduktion? Vil han vende tilbage til traditionel afrikansk håndværksproduktion?

Det værste ved Stephensens indlæg er, at han intetsteds retter kritikkanonen mod Afrikas politiske ledere eller jævne afrikanere, der enten vælger dårlige ledere eller udvandrer illegalt til Europa.