Det trækker op til handelskrig mellem USA og Kina: EU skal ruste sig betydeligt bedre end i dag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

EU må tage skridt til at beskytte sig bedre i den handelskrig, som verden står over for, uanset om Donald Trump eller Joe Biden vinder det kommende præsidentvalg i USA.

Allerede med Biden-administrationen skruer USA op for handelskrigen mod Kina med nye toldforhøjelser og massiv statsstøtte, især inden for det grønne område. Det gælder f.eks. for elbiler og vindmøller med krav om lokal produktion i USA, og det vil også ramme EU’s eksport.

Disse restriktioner er dog for intet at regne mod det, vi kan vente af globale handelskrige, hvis Trump vinder præsidentvalget. Der er trusler om massive restriktioner i strid med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler, herunder toldforhøjelser på 60 pct. eller derover for kinesiske produkter og også ekstratold på forventet 10 pct. for EU-produkter. Hertil kommer uden tvivl flere eksportforbud for avanceret teknologi til Kina, alene for at begrænse Kinas teknologiske udvikling.

Kina vil givet svare massivt igen med toldforhøjelser og andre restriktioner samt øget statsstøtte, og vi kan så risikere en global handelskrig, der eskalerer ud af kontrol.

En sådan udvikling rammer EU på flere måder. EU’s indre marked vil blive oversvømmet med statsstøttede kinesiske produkter, der ikke længere kan afsættes på det amerikanske marked eller internt i Kina. Allerede nu ser vi, hvordan kinesiske elbiler hober sig op på kinesiske lagre og på EU’s havnearealer.

Desuden vil EU’s eksport til Kina falde pga. forventet lavere kinesisk vækst. Hertil kommer, at USA vil presse EU-virksomheder til også at begrænse deres teknologieksport til Kina på samme måde som USA, og sker det ikke, kan EU-virksomhederne blive udelukket fra USA-markedet.

Hvad kan EU gøre i denne situation? Over det seneste år har EU opbygget en større værktøjskasse af redskaber med sigte på øget økonomisk sikkerhed med mulighed. Der er nu mulighed for at bruge anti-subsidieringsafgifter, der skal imødegå WTO-stridig statslig subsidiering, og der er tiltag på vej for kinesiske produkter som elbiler, vindmøller og medicinsk udstyr.

EU har også aftalt at kunne gribe ind med antitrusselsmodsvar, ligesom der er forslag om styrket eksportkontrol og øget overvågning af udenlandske investeringer i EU’s strategiske sektorer. EU har valgt indtil nu kun at anvende WTO-medholdelige redskaber for at undgå en totalt ureguleret global handelskrig.

Der er dog en risiko for, at disse WTO-medholdelige redskaber ikke kan levere tilstrækkelig beskyttelse, f.eks. for elbiler, hvor EU’s anti-subsidieringsindgreb højst ventes at øge afgiften med 30 pct., medens USA har besluttet at øge tolden med 100 pct. EU kommer så under pres for – ligesom USA og Kina – at føre en WTO-stridig handelspolitik.

Der er behov for en mere håndfast EU-handelsstrategi med mindst følgende tre tiltag:

EU skal beskytte egen produktion bedre ved en hurtigere brug af beskyttelsesinstrumenterne, så de ikke først virker, når skaden allerede er sket, således som vi desværre ser det for elbiler.

Dernæst må EU styrke alliancerne med lande i Asien og Stillehavsområdet som Japan, Sydkorea, Australien m.fl., der i hovedtræk har samme handelspolitiske interesser som EU over for såvel Kina som USA. EU må også overveje medlemskab af den store frihandelsaftale i regionen CPTPP og danne fælles front med denne kreds af lande over for både Kina og USA for reducere brugen af WTO-stridige handelsindgreb og derved modvirke truende handelskrige.

Hvis de to først trin i EU’s styrkede handelsstrategi ikke er tilstrækkelig for EU’s økonomiske sikkerhed, så må EU vise vilje til at også at anvende WTO-stridige handelsrestriktioner, hvis Kina og USA fortsat bruger dem i deres handelspolitik. Der er behov for realistisk idealisme, også i EU’s handelspolitik.