Vi har ikke råd til, at I ofrer hf

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»De fleste kommer til at hade mig!« lød undervisningsminister Mattias Tesfayes introduktion, da han på VUC’s årsmøde i april præsenterede sine tanker om den større omlægning af ungdomsuddannelserne, som regeringen forventes at præsentere senere i år.

En markant udmelding, der varsler store ændringer på et område, hvor det notorisk tager lang tid at bygge nye institutioner op, men få pennestrøg at rive det eksisterende ned.

Danmark skal uddanne flere murere, frisører, kokke, tømrere, gartnere og kontorfunktionærer mv., og derfor skal vi have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det er en fornuftig målsætning, og regeringen nedsatte derfor i 2020 en reformkommission mhp. blandt andet at løse denne udfordring.

Kommissionens endelige anbefalinger omfatter bl.a. oprettelsen af en ny toårig uddannelse, hpx (højere praktisk eksamen), der skal lokke de unge med en ny, attraktiv vej til at blive faglærte.

Den nye uddannelses endelige design er endnu ikke på plads, men den kommer givet til at kannibalisere på andre eksisterende ungdomsuddannelser, ikke mindst hf. Som ministeren formulerede det: »Vi kigger på 10. klasse, hf, eux og hhx. Hvis vi putter alt det ned i en gryde, så må vi se, hvad der kommer op.«

I Randers og Silkeborg ligger vi over landsgennemsnittet, i forhold til hvor stor en del af en ungdomsårgang der fortsætter på en erhvervsuddannelse. Det skyldes i høj grad gode, lokale uddannelsestilbud, hvor dygtige og engagerede kræfter har skabt attraktive faglige og sociale miljøer, der virkelig appellerer til de unge.

Så er problemet med for få unge, der vælger erhvervsuddannelserne, reelt landsdækkende eller lokalt?

Her i det midtjyske er vi glade for vores hf, både som en værdifuld fødekæde til professionsuddannelserne og som et stærkt tilbud til de unge, der ikke er gået den lige vej. For på samme måde, som der på nationalt plan er brug for flere erhvervsuddannede unge, har vi i vores område også et voksende behov for at få flere studerende ind på de professionsuddannelser, der er så afgørende for vores velfærdssamfund.

Den opgave har hf-uddannelserne, især på vuc’erne, været eminente til at løse. Her finder rigtig mange unge mennesker både et fællesskab og et fokus, der giver energi til at læse videre og sætte sig nye mål i livet.

Det er denne værdifulde funktion som katalysator for den stærke vilje og den gode energi, der forleden fik udenrigsminister Lars Løkke til at kalde uddannelsen for »en perle« på sin Instagram efter et besøg på et vuc i København.

Vi taler rigtig meget om, hvor sårbare og udsatte den unge generation er. Men er der også et reelt politisk fokus på og en forståelse af, hvor vigtigt det er, at vi via stærke, tilpassede uddannelsestilbud er i stand til at håndtere denne skrøbelighed og støtte de unge i at opkvalificere sig fagligt og personligt? Og taler vi nok om, hvilken rolle hf spiller i denne proces?

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2023 viser, at næsten 9 af 10 kursister fra den toårige hf på vuc er i job eller uddannelse blot to år efter deres eksamen. Det er et stærkt resultat for en uddannelse, hvor der i klasserne er flere unge med ufaglærte forældre, flere med lavere karakterer fra grundskolen og flere elever med diagnoser end på andre ungdomsuddannelser.

Det er således med hf lykkedes at skabe et uddannelsestilbud og en kultur, der både inkluderer, omfavner og løfter. I marts offentliggjorde tænketanken Cepos en undersøgelse af de gymnasiale uddannelsers evne til at løfte elevernes karaktergennemsnit, set i forhold til hvad man kan forvente givet elevernes socioøkonomiske baggrund, den såkaldte undervisningseffekt. Her indtager hf-uddannelser 6 af de 10 øverste placeringer på listen.

Men det er der åbenbart ikke fokus på lige nu inde i ministeriet, hvor man planlægger at reducere denne mere end 50 år gamle uddannelse til et krydderi i en politisk gryderet. Der tales blandt andet om at sænke adgangskravet til karakteren 2 og hæve alderskravet til 18 år.

Begge tiltag vil medføre en markant svækkelse af hf-uddannelsens faglige niveau og tiltrækningskraft blandt de yngre elever, der finder fodfæste og fokus på denne fleksible, gymnasiale uddannelse. Så hvorfor på denne måde søge at underminere hf og vuc – medmindre det handler om, at man vil tvinge flere unge over på andre uddannelser? Altså den gryderet, som vi af gode grunde ikke ved, om de unge overhovedet er interesserede i?

Hvad vi til gengæld ved, er, at det tager mange år at etablere en ny uddannelse – og ikke mindst et stærkt, bærende ungdomsmiljø omkring disse tilbud.

Så hvis hf udvandes i et sammenkog af forskellige uddannelsestilbud, vil det svække dens tiltrækningskraft markant og med stor sandsynlighed betyde, at en del vuc’ere, især i provinsen, må lukke.

I de fleste jyske provinsbyer udbydes hf udelukkende på vuc. Det har skabt nogle værdifulde faglige ungdomsmiljøer, hvor stoltheden, identiteten og selvtilliden strutter i højere grad, end når hf tilbydes som et appendiks til stx på de almene gymnasier.

Hf er de senere år gået fra at være “second chance” til ”first choice” med et øget optag af yngre elever. I dag er næsten halvdelen af eleverne på den toårige hf under 18 år, og langt størstedelen af disse har et afbrudt forløb på en anden uddannelse bag sig.

Måske blev de ramt af livet – sygdom, familiære udfordringer eller noget helt andet – som gjorde, at de ikke kunne starte på en stx efter folkeskolen. Og så blev hf en ny chance for en rummelig og fleksibel gymnasial uddannelse, der kvalificerer dem til at komme godt videre i uddannelsessystemet.

I Randers, Silkeborg og mange andre provinsbyer er vi lykkedes med at skabe inkluderende campusmiljøer på vuc med flere uddannelser, hvor en mangfoldighed af unge trives – ja, blomstrer.

Her kan du som ordblind få undervisning med særlige hjælpepakker, og der er klasser, hvor elever med diagnoser inden for autismespektret kan være trygge og udvikle sig sammen med ligesindede. Disse klasser ligger oftest blandt landets dygtigste på hele det gymnasiale område målt på karaktergennemsnit.

Alle byer, ikke mindst de større provinsbyer, har brug for disse typer af inkluderende og rummelige uddannelsesmiljøer, hvor de sårbare, men også de lidt skæve og søgende unge mennesker kan indgå i et stærkt fællesskab og sammen tage næste skridt i tilværelsen.

En lukning af vuc vil derfor være et stort tab for de unge i vores byer – ligesom det vil give store udfordringer, hvis f.eks. det lokale slagteri lukker, eller når lavkonjunkturen rammer. Hvor skal vi så sende folk med behov for opkvalificering hen?

I Randers og Silkeborg er vuc den eneste institution i byen, som udbyder hf. Dermed er disse uddannelsescentre også en energifyldt smeltedigel af den diversitet og mangfoldighed, der kendetegner ungdommen i 2024. Og dem har vi ikke lyst til at miste, for det er dem, der skal tegne fremtiden i bylivet – gerne med farver på.

Vuc’erne og hf-uddannelserne har været dygtige til at samle de sårbare eller lidt skæve typer i stærke og ofte også kreative fællesskaber. Så hvis disse institutioner lukker, kan vi være sikre på, at de mest farverige og initiativrige unge tager det første tog til Aarhus eller København i en søgen efter inkluderende og rummelige studiemiljøer, hvor de kan trives.

Den udvikling vil være et stort og meget trist tab for vores provinsbyer. For det er jo oftest lige præcis disse entreprenante, unge personligheder, der også rummer potentialet til på kort og langt sigt at etablere aktiviteter, kulturprojekter, kunst og kreativitet i vores provinsbyer.

Og den mangfoldighed har vi ikke råd til at miste, hvis vi skal leve, ånde og udvikle os som attraktive bymiljøer.

Derfor er den aktuelle, store politiske øvelse på ungdomsuddannelsesområdet både spændende og modig – men den rummer også store risici for at spænde ben for en positiv udvikling i vores studiemiljøer.

Hvis den uslebne perle hf ofres som smagsforstærker i en boblende gryderet i forsøget på at lokke ungdommen i en særlig retning, kan det blive et endog meget dyrt køkkenbordsprojekt for de større provinsbyer, som det i særlig grad vil gå ud over.