Gamle Grundtvig kan stadig række danskerne en hjælpende hånd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lige nu drøner fortællingen om poeten, præsten og politikeren N.F.S. Grundtvig derudad på DR’s flader og kanaler. Både fordi Grundtvig er kanoniseret kulturarv og en væsentlig del af historien om, hvordan Danmark blev det land, vi kender i dag. Og i lige så høj grad, fordi Grundtvig på en eller anden måde taler ind i tiden lige nu. Fordi der er brug for Grundtvig, ligefrem.

Hvorfor det? Når der er særlig meget brug for at fortælle historien om Grundtvig i dag, hænger det ikke mindst sammen med, at den vilde tid, vi lever i, på mange måder kan spejle sig i den vilde tid, som Grundtvig levede i, og som han udviklede svar på, hvordan man kunne gribe og agere i. I fællesskab.

På Grundtvigs tid i 1800-tallets Danmark var krig og katastrofer en væsentlig del af livet og samfundet, hvor et af tidens største konfliktpunkter som bekendt handlede om, hvor landets grænser skulle trækkes – og om der overhovedet ville blive ved med at være et land, der hed Danmark. Parallelt med dette var en proces i gang, hvor landets styreform blev vendt på hovedet, da en enevældig konge gav plads for et gryende folkestyre og demokrati med grundloven i 1849. Midt i den kaotiske tid, som Grundtvig kaldte den, pegede han på, at den vigtigste opgave var at forsøge at forstå tiden for på den måde at blive i stand til at handle i den. Det var på den baggrund, han udviklede sin idé om oplysning – og ikke mindst folkeoplysning.

På mange måder er opgaven den samme i dag, selvom tiden er en helt anden. Kunstig intelligens, unges trivsel, den grønne omstilling er vores tids udfordringer (blot for at nævne et par eksempler), men opgaven er den samme: Der er også i dag brug for, at vi forstår vores tid, så vi kan tage tiden på os og handle i den. Der er et stort behov for samtaler om, hvad vi vil som samfund. Hvordan det, vi var, og det, vi er, bruges bedst muligt til at finde ud af, hvad vi vil være i fremtiden.

Spørger vi Grundtvig, vil han svare, at folkeoplysning handler om to ting: dels viden forstået som videnskabelig viden, dels viden i en anden form, en form for narrativ viden. Viden, som inddrager følelser og fortællinger. Det særlige ved folkeoplysning er, at folkeoplysningen både betoner, at det er vigtigt, at vi bliver klogere ved at dele fakta – men folkeoplysningen indeholder også et følelsesmæssigt aspekt og handler lige så meget om, at vi skal finde ud af at høre sammen gennem folkeoplysning. Folkeoplysningen handler derfor også om fælles drømme.

Det er i den dimension af folkeoplysningen, at fællesskaber kan vokse og gro, og vi er ganske overbeviste om, at det er derfor, at lige præcis folkeoplysning skal genaktualiseres netop nu. Fordi vi lever i en tid, hvor der ikke bare er brug for, at vi hver især bliver klogere, men også at vi bliver i stand til at påtage os ansvaret for vores tid og samfund i fællesskab. Vi skal have skabt flere fælles samtaler, for hvis der skal laves holdbare løsninger på spørgsmål, der vedrører os alle, er vi nødt til at kende hinanden og tale om verden i et sprog, som alle forstår, og som vi føler os som en del af.

Det er vigtigt, at ansvaret for at svare på de store problemer hverken bliver noget, den enkelte dansker skal gå og være bekymret for helt for sig selv, eller noget, som man tænker, at andre må tage sig af. En folkelig oplysningsindsats kan bidrage til at styrke følelsen af medansvar og medejerskab og finde løsninger på fælles udfordringer.

Et væsentligt spørgsmål – og en væsentlig opgave – i den forbindelse er imidlertid, hvordan folkeoplysningen bliver en form og en genre, der i en verden, som den ser ud i 2024, bliver i stand til at nå ud til mange – og mange forskellige dele af befolkningen. For hvordan sikrer vi, at tilstrækkeligt mange mennesker involveres og skaber de fælles samtaler? Hvordan udvikler vi udvikling af idéen om folkeoplysning på en måde, så folkeoplysning også fremover er en motor for samtaler og fællesskaber, der rent faktisk involverer et folk? Den opgave er ikke løst.

Heldigvis findes der institutioner og organisationer, der kan være en katalysator for fælles samtaler – og som allerede er i gang. Ikke mindst ligner det, at noget kan lykkes, når store og perspektivrige samarbejder om fælles dagsordner og fortællinger får lov at folde sig ud. Der er gode eksempler på, at den type samarbejder faktisk har formået at skabe en reel, bred debat af store temaer.

Da DR i 2017 producerede serien ”Historien om Danmark”, skete det i tæt samspil med blandt andet landets museer. Det skabte over nogle måneder en meget større og bredere samtale om den historie, vi er rundet af.

Et andet eksempel er projektet ”Grundlovsfesten”, der allerede i projektets første leveår i 2023 lykkedes med at involvere skoler, foreninger og nationale aktører i hele landet med det formål at skabe stor opmærksomhed om grundloven og det fælles demokrati og på fælles fejringer af netop det.

Projektet er lige nu i gang med at varme op til andet års fælles grundlovsfest i samarbejde med spejdere, boligselskaber, dommere og alle mulige andre aktører, og meget tyder på, at det projekt vil vokse sig endnu større og ende med en fest på tværs af hele landet i de kommende år, så grundlovsdag i endnu højere grad bliver en national festdag.

Den type indsatser viser en vej for, hvordan vidt forskellige organisationer kan løfte en fælles opgave i de kommende år – nemlig at få mange mennesker involveret i den opgave, det er at gribe og begribe tiden, vi lever i, for at kunne handle i den.

Grundtvigs idéer om folkeoplysning var en igangsætter for udvikling af mange af vores helt centrale institutioner, der alle fik ordet ”folk” som begyndelse: folkebibliotekerne, folkeskolen, folkekirken, folkehøjskolerne og så videre. I de kommende år er der al mulig grund til, at den ambition, der ligger i at være en folke-institution, bliver en ambition, endnu flere tager på sig. Allerhelst i samarbejder.