Helt ærligt, hvornår har ekstrem aktivisme nyttet noget?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mange ting kan provokere ved venstrefløjen, men det er sjældent seriøse politikere som Pia Olsen Dyhr eller Kaare Dybvad, der provokerer os. Det er den yderste venstrefløjs aktivister, som i ramme alvor mener, at civil ulydighed er en legitim måde at kommunikere sin politik på – og jøsses, hvor er der mange eksempler på det.

Vi så det i Kødbyen, hvor en gruppe propalæstinensiske demonstranter afbrød et debatarrangement, som skulle have fokus på det nært forestående Europa-parlamentsvalg. Partiledere var inviteret, og der var egentlig lagt i kakkelovnen til en god aften. Det blev så for meget til sidst, at arrangørerne var nødt til at afbryde arrangementet før tid.

Tag også 1. maj i Fælledparken, hvor Peter Hummelgaards tale blev kapret af autonome med Palæstina-flag, og i ungdommens telt kunne politiet ikke garantere for Morten Messerschmidts sikkerhed. Og aktivister har indtaget haverne ved Københavns Universitet, hvor der bliver stillet krav til universitetet, som de hverken kan eller skal efterleve. Krydret med decideret antisemitiske løbesedler, som arrangørerne heldigvis har taget afstand fra.

2022 blev en af de sidste partilederdebatter afbrudt af en gruppe fra Extinction Rebellion, hvorefter Søren Pape gav dem lige nøjagtig den opsang om dårlig opførsel, man håbede, de ville få. Til Folkemødet samme år kunne man se, hvordan en gruppe klimademonstranter fra Extinction Rebellion stormede en debat, hvilket fik Pia Kjærsgaard til at kalde dem for uopdragne møgunger. Vi erklærer os blankt enige; de er nogle uopdragne møgunger. Det virker, som om de er mere interesserede i at få opmærksomhed, for hvilken forandring skaber det at få massevis af biler til at holde i tomgang, kaste suppe på uvurderlige malerier eller afbryde demokratiske arrangementer og forhindre andre i at give deres mening til kende?

Det skævvrider klimadebatten, fordi der ikke bliver plads til en fornuftig mellemvej for dem af os i særligt den unge borgerlige generation, som godt kan se nødvendigheden af klimahandling, men som ikke vil tages som gidsler i en retorik domineret af dommedag, hærværk og civil ulydighed.

Alle de førnævnte eksempler skaber ikke andet end modstand. Hvis I vil noget seriøst med jeres holdninger, så begynd at opføre jer ordentligt, og lad for Guds skyld være med at tage en hel generation til indtægt for jeres antidemokratiske og uanstændige opførsel, tak.