Piger kan altså også have adhd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er helt hen i vejret, at vi fortsat massivt svigter piger og kvinder med psykiske lidelser. Mens vi roser os selv af velfærdsydelser og ligestilling, står vi alt for stille, når det kommer til at diagnosticere særligt kvinder, der lider under ofte oversete symptomer på livslange psykiske lidelser.

Drenge udredes ofte for adhd i syv-otteårsalderen, mens pigerne i gennemsnit først udredes som 17-årige og i for mange tilfælde senere eller slet ikke. Det er særligt problematisk, idet det kan have en lang række konsekvenser for de kvinder og piger, der får en diagnose for sent. Det øger også risikoen for at udvikle stress, angst og depression. Og desværre rækker problemet ud over adhd-diagnosen, kvinder og piger oplever også at blive underdiagnosticeret med autisme.

Det er på tide, at vi konfronterer den ubehagelige sandhed: Vores psykiatri er skævt indrettet og overser kvinder med såkaldte “drengesygdomme”. Kvinder kæmper ofte i det stille med symptomer og fejldiagnosticeres med angst eller depression og får derved ikke den nødvendige støtte og forståelse, de har brug for.

På de livslange diagnoser, herunder adhd og autisme, tegner der sig et alt for klart billede af et systematisk blindt øje for kvinderne. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke også skal løfte psykiatrien for bedre at kunne hjælpe mænd, også dem, der kæmper i det stille. Men vi skal blive bedre til at genkende de psykiske lidelser hos kvinder, ikke kun når symptomerne er åbenlyse, men også når de er subtile. For det kan ikke længere accepteres, at kvinderne falder igennem systemets sprækker.