Europa står med en hullet grænse. Det er vi nødt til at tale om

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi er glade for, at vi har fået startet en debat, senest fulgt op her på siderne af Niels Flemming Hansen, De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hansen beder os forholde os til virkeligheden, og det er faktisk netop, hvad vi gør i Moderaterne. Så lad os tale om, hvordan vi reelt løser udfordringerne ved Europas sydlige grænse, der desværre stadig er hullet som en si.

Masser af mennesker kommer til kysterne og søger efter lykke eller sikkerhed i Europa. Det er en bunden opgave at løse dette kæmpe problem gennem centre ved EU’s ydre grænser, en hurtig sagsbehandling og en hurtig hjemsendelse for dem, der ikke får asyl.

Vi er begge lige kommet tilbage fra grænselandet, som i denne sammenhæng er Middelhavet. Den italienske ø Lampedusa, som er på størrelse med Anholt, har alene i april modtaget flere asylansøgere, end Danmark gør på et år. Sidste år ankom titusindvis til øen. Og på Kreta og i Athen venter tusindvis netop nu på en afklaring. Det presser af gode grunde vores naboer i syd, Italien og Grækenland. Et pres, de ofte står alene med i EU.

Som det står nu, kan Danmark jo bare vælge at folde hænderne og sige, at gudskelov har vi vores på det tørre. Eller vi kan gøre som Dansk Folkeparti og sige, at vi skal melde os ud af EU. Det er ikke vores problem at løse. Men vi kunne også prøve at finde nogle løsninger i fællesskab med de andre europæiske lande, så vi får skabt en gennemtænkt og robust flygtninge- og immigrationspolitik, for det har vi sandt for dyden ikke haft i mange år. Det mener vi i hvert fald i Moderaterne er den eneste holdbare løsning for alle.

Siden 2015 har EU forsøgt at nå til enighed mellem de lande, som har store udfordringer, og de lande, som ikke vil have dem. Efter otte års lange og træge forhandlinger har EU-landene nu taget et vigtigt første skridt ved at vedtage den migrationspagt, Europa-Parlamentet stemte igennem tidligere på måneden.

Pagten betyder, at EU nu samarbejder om at håndtere asylansøgninger – men det betyder på ingen måde, at vi åbner Europas døre på vid gab. Migrationspagten indeholder rent faktisk en stramning af reglerne for, hvordan vi screener personer, som prøver at rejse ind i EU. Det er vigtigt. For de mennesker, vi lukker ind og hjælper, skal være dem, der rent faktisk har brug for asyl. Migrationspagten er altså et vigtigt skridt på vejen til en fast, fornuftig og fair flygtningepolitik.

Men migrationspagten er kun et første skridt på vejen, og der skal, som du skriver, langt bedre styr på de ydre grænser. For vi er der ikke endnu. Men når vi siger »all in på EU«, så er det, fordi Europa står med udfordringer, der er så store, at et enkelt land ikke kan løse dem alene. Det gælder sikkerhed. Det gælder klima og miljø. Og det gælder også migrationsspørgsmålet. Derfor skal vi også arbejde for, at migrationspagten kun er første skridt på vejen, og at der bliver taget beslutninger, som sikrer, at der er langt bedre styr på de ydre grænser.

Og det er først, når det er sket, at Moderaterne mener, at vi skal tage en afstemning om retsforbeholdet. For vi skal selvfølgelig være med i Europa og løfte vores del af ansvaret.

Der er mennesker, der står ved Europas grænser og vil lukkes ind, og det vil der være i al overskuelig fremtid. Og lad os sige det, som det er: Det nuværende system virker ikke. Det giver guldrandede forretningsmuligheder for menneskesmuglere, og det er alt for tilfældigt, hvem der kommer ind i Europa.

Vi er nødt til én gang for alle at sikre et system, hvor de mennesker, der ikke opfylder kriterierne for asyl, skal sendes ud af Europa igen med det samme. Det er fundamentet for, at vi kan tage os ordentligt af dem, der så opnår asyl.

Derfor glæder vi os over migrationspagten, så vi genvinder kontrollen over vores ydre grænser og får styr på, hvem vi lukker ind. Pagten sikrer også, at vi opretter modtagecentre ved EU’s ydre grænser, så migranter og flygtninge får afgjort deres sag hurtigt. Men aftalen mangler også væsentlige elementer, nemlig ensartethed i regler og procedurer, så processerne bliver effektive, aftaler med tredjelande, så de, der ikke vil opgive deres hjemland, bliver sendt ud alligevel. Det vil vi arbejde for kommer på plads.

Det er Moderaternes klare synspunkt, at disse udfordringer løses bedst i EU. Det er også langt hen ad vejen, hvad regeringen mener. Det står faktisk i regeringsgrundlaget, at det er regeringens mål, at centre uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Målet for os alle er, at migranter ikke længere sætter deres liv på spil på flugt over Middelhavet, og at vi sikrer vores samfund mod de udfordringer, der opstår ved massive flygtninge- og migrantstrømme. Vi har et bud på en reel og langsigtet løsning, og den ønsker vi at finde i fællesskab i EU – med de andre medlemslande.

Vi kommer heller ikke uden om, at vi skal forsøge at fjerne selve årsagen til, at så mange flygter fra deres hjemland. Derfor skal vi indgå målrettede aftaler og lave investeringer i de afrikanske lande, så vi reelt tager fat om de udfordringer, der får så mange til at flygte til Europa.

Vi skal gennem meget store investeringer bidrage til velstand og positiv økonomisk udvikling, så vi forbedrer levevilkårene i disse lande og derved mindsker migrationspresset på Europa både nu og i fremtiden. Det skal ske i tæt samarbejde med Den Afrikanske Union og individuelle afrikanske lande og kan forhåbentlig danne basis for stabilisering og opbygning af landene og samtidig skabe en sikker vej til EU for dem, der uddanner sig og gerne vil migrere under ordnede forhold.

Vejen til Europa skal være uddannelse og kompetenceopbygning – ikke desperation og fattigdom. Vi skal fremme den lovlige vej til Europa – for vores kontinent får i den grad brug for kvalificeret arbejdskraft i de kommende årtier. Lige nu udgør vi 6 pct. af verdens befolkning. Gennemsnitsalderen er 41 mod Afrikas knap 19 år. Vi har derfor samlet set alt at vinde gennem ny infrastruktur ved grænserne og massive investeringer.

En økonomisk satsning i Afrika er ikke kun et spørgsmål om at komme migrationslysten til livs, nej det er også reelle forretnings- og udviklingsmuligheder for dansk og europæisk erhvervsliv. Det skal da ikke kun være Kina og Rusland, der løber med mulighederne.

For Moderaterne handler migration ikke kun om flygtninge. Det handler også om arbejdskraft, om sikkerhedspolitik og om klimakrisen. Vi er et parti, der er skabt på at finde holdbare løsninger på samfundets udfordringer, der holder mere end en valgperiode eller to. Det kræver, at vi tænker hele vejen rundt – og den tilgang har vi også med os, når det gælder Europa-politik.

Derfor skal vi samarbejde om løsningerne, og selvfølgelig skal Danmark med.