Kære Liberal Alliance … vær liberale

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Liberal Alliance er blevet et parti med stor tilslutning og drømme om regeringsindflydelse. Det følges ad med pragmatiske holdningsændringer og flere, der melder sig under fanerne med input til politikken. Nogle gange i komisk grad.

Således har præst og tidligere konservativ folketingskandidat Marie Høgh i nærværende avis skrevet om, at LA bør droppe sin sekulære holdning og begynde at bakke op om statens understøttelse af folkekirken. Hendes argument tager sit udgangspunkt i LA’s ønske om at slå civilregistreringen sammen med folkeregisteret i kommunerne.

En oplagt liberal mærkesag, da en borger naturligvis ikke skal tvinges til at opsøge en religion for at få ekspederet sådan en sag. Men Høgh skriver man må være »krænkelsesparat«, hvis man står for den holdning. Her vil jeg mene, at karaktertræk som ”principiel” og “liberal” er rigeligt.

Her er tale om et temmelig usædvanligt forslag. Det vil være et filosofisk nybrud for liberalismen, der ikke er set, siden Venstre begyndte at kalde sig “Danmarks liberale parti”. For naturligvis passer det ingenlunde overens med liberale principper, at staten med både penge og juridiske privilegier blander sig i, hvad befolkningen skal tænke og tro om guder og åndeverdenen.

Religion og livssyn er om noget et område, hvor det liberale standpunkt må være klokkeklart: Det er op til borgerne selv. Så præstens ord virker nærmest komiske, når man tænker på, hvor lidt de passer ind i partiets filosofiske afsæt.

Men billedet er dog mere mudret, hvis du kigger på de nuværende magthavere i partiet. Formand Alex Vanopslagh har sagt, at stat og kirke i Danmark de facto blev adskilt ved Reformationen, og kirkeordfører Katrine Daugaard ser ingen grund til, at folkekirken skal aflevere udførlige regnskaber, der belyser brugen af deres statstilskud. Til forskel for alle andre, der betales af fællesskabet. Det er meget lidt liberale toner fra partiets top. Derfor kan man måske ikke fortænke en opportunistisk præst i at håbe på hellige håndører fra blå fløjs nyeste teokrater.

Men kære Liberal Alliance: Naturligvis skal I ikke gå på kompromis med jeres sekulære liberale politik på livssynsområdet. Ellers må I skifte navn igen. I har muligheden for en indlysende, ligestillende og frisættende politik, der ellers ikke findes i blå blok: adskillelse af religion og stat.

Hverken Høgh eller hendes islamiske kolleger bør støttes eller formelt anerkendes af staten, som naturligvis skal være upartisk og så vidt muligt blande sig uden om befolkningens religiøse tanker og handlinger. Høghs forvarsler om folkekirkens kommende politisering eller faldende medlemstal er reelle nok – men ikke jeres bekymring. Men et faldende medlemstal er positivt for ligestillingen i samfundet. Og hvis kirken tager en drejning politisk, må det være dens egen sag, for det er vel ikke statens opgave at holde religionerne menneskeligt forsvarlige?

Civilregistreringen bør indlysende være et kommunalt anliggende, kirkeskatten bør ikke eksistere, anerkendelse og understøttelse af frikirker og moskéer er en uskik, og folkeskolen bør undervise i idehistorie – ikke kristendom. De er alle oplagte liberale mærkesager, som Vanopslagh og co. bør tale op i stedet for at falde for den nationalkonservative fåreklædte socialisme, som Høgh, Henrik Dahl og andre forsøger at presse jer til. Sig nej, kære Liberal Alliance – vær liberale!