Næste stop for Venstre: Spærregrænsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Behovet for Venstre er forsvundet,« skrev jeg i et debatindlæg i JP i december 2022. Jeg fokuserede på, at Venstre-vælgerne forventede, at man kunne stole på partiets politikere.

Men min bekymring har desværre vist sig at holde stik. Partiet styrtdykker i meningsmålingerne, og efter valget kunne man ikke stole på Venstres nuværende folketingsgruppe. Tværtimod har den afsløret, at lysten til at køre i ministerbiler groft negligerede vælgernes tillid til Venstre som et troværdigt parti med rod i borgerlig redelighed.

Jakob Ellemann-Jensens tid som formand indledte en politisk nedtur, som kun er fortsat under Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen. Og uanset hvem der er formand, kan det ikke skjules, at Venstres indtræden i SVM-regeringen var et gigantisk løftebrud helt uden fortilfælde i dansk politik. Og så af et parti med rødder i foreningslivet og Højskoledanmark. Ingen i folketingsgruppen havde mod til at kæmpe for Venstres motto: “Venstre ved du, hvor du har”. Et motto, der i dag er en politisk vittighed.

Jeg vover derfor pelsen igen: Venstre vil under Troels Lund Poulsen fortsætte sin nedtur mod spærregrænsen. Kommunalvalget vil udradere Venstres indflydelse i det kommunale Danmark – og partiets historiske betydning for provinsen vil være et afsluttet kapitel. Danmarksdemokraterne og De Konservative vil langsomt overtage V-vælgerne, der ikke længere kan genkende deres gamle parti.

Venstre har måske en mulighed for overlevelse ved at følge Jarl Cordua, Søren Pind og Jan E. Jørgensens utallige forslag om at fokusere på liberale vælgere i storbyerne. Her er konkurrencen imidlertid benhård. LA, der står stærkt i meningsmålingerne, og Det Radikale Venstre vil sammen med Det Konservative Folkeparti kæmpe for hver en borgerlig bystemme. Flere byvælgerne valgte at stole på, at Venstre stod vagt om ordentligheden i dansk politik og forventede et opgør om mink- og FE-sagen – og stolede desuden på partiets valgløfte om ikke at støtte Mette Frederiksen som statsminister.

En sidste udvej for Venstres folketingsgruppe, som vælgerne tydeligvis ikke længere har tillid til, vil være samlet at tage skridtet fuldt ud og melde sig ind i Moderaterne, hvor holdninger og synspunkter følger “den populistiske politiske midte” – og magt for enhver pris, og overlade det til de lokale Venstre-partiforeninger om at genrejse partiet.

Venstre skal udtræde af regeringen inden sommerferien 2024. Det er sidste chance for, at Venstre kan genopstå. Hvis ikke, bliver kommunalvalget en katastrofe med et uhørt stort tab af borgmesterposter – et tab, Venstre ikke kan rejse sig fra. Lokale partiforeninger vil gå i opløsning. Fundamentet for partiet vil forsvinde. Jeg frygter, min analyse igen holder vand.