Efter Børsens brand: Der er brug for at sikre umistelig dansk kulturarv nu

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Branden på Børsen i København er en national katastrofe og understreger behovet for en beredskabsplan for umistelige kulturværdier.

Katastrofen på Børsen er nemlig ikke enestående. Vi har i de seneste årtier set adskillige historiske bygninger brænde: Svinkløv Badehotel, Odd Fellow Palæet, Christiansborg Slotskirke, Holsteins Palæ, Sparresholm gods og Margrethespiret på Roskilde Domkirke for blot at nævne nogle stykker.

Flere af disse bygninger var ligesom Børsen under renovering. Men renovering er langtfra det eneste, der truer historiske bygninger.

I moderne krig, som den Rusland fører mod Ukraine, ser vi, hvordan angreb på kulturarven er en aktiv del af krigen, fordi destruktion af kulturarv er med til at svække sammenholdet i en nation.

Af samme årsag vælger terrorgrupper ofte bygninger med en særlig identitet som scene for deres angreb. Terrorhandlingerne i kulturhuset Krudttønden og synagogen i København i 2015 står stadig i frisk erindring hos mange.

Katastrofer følger med klimakrisen og det vilde vejr, vi lever med nu om stunder.

Og så glemmer man let farerne ved den daglige drift af gamle bygninger med kaffemaskiner, elektriske radiatorer og andet, der desværre ikke altid bliver slukket, når de ansatte går hjem.

Paletten af mulige anslag, angreb, katastrofer og dumheder er så omfattende, at almindelig rettidig omhu nu kræver, at vi målrettet gør, hvad vi kan, for at sikre de umistelige kulturværdier, der danner ramme om vores identitet og nationale fællesskab. Vi må formulere en strategi for, hvordan vi passer på den særlige og helt umistelige kulturarv i Danmark.

I Sverige har man taget konsekvensen og nedsat et nationalt kulturbeskyttelsesråd. Det fastsætter principper for, hvordan kulturarven beskyttes bedst muligt under krige og alvorlige kriser. Ifølge kultursitet Søndag Aften har den svenske regering afsat næsten 3 mia. svenske kr. (svarende til næsten 2 mia. danske kr.) til beskyttelse af kulturarven i perioden 2024-2030.

Den svenske strategi handler i høj grad om at etablere sikrede arkiver, som kulturarven hurtigt kan transporteres til i tilfælde af krig eller katastrofe.

Også i Norge har man ifølge Berlingske et beredskab, der stiller krav til bevaring af kulturarven og besigtiger bevaringsværdige og fredede bygninger hvert femte år. Måske skulle vi lade os inspirere af vores nordiske broderfolk? Meget taler for, at det er på høje tid at nedsætte et råd, der kan formulere en strategi for bevarelse af den umistelige, fysiske danske kulturarv.

Det forudsætter, at vi definerer, hvad der er umistelig kulturarv. For selvom en bygning er fredet eller bevaringsværdig, er den jo ikke nødvendigvis umistelig.

Vi taler her om det højeste niveau. Måske bør man i første omgang udpege 100 umistelige kulturværdier blandt historiske bygninger, anlæg og museer.

Denne udvælgelse bør foregå efter objektive, gennemsigtige og retfærdige kriterier.

Der er behov for, at de bygninger, der udgør vores fysiske kulturarv, dokumenteres, så der kan rettes op på de skader, der måtte opstå. Det er derfor nødvendigt at udarbejde udførlige lister over, hvad bygningerne indeholder af værdier. Vi så ved redningsaktionen på Børsen, hvor vigtige de lister var, da malerier og andre kulturskatte blev reddet fra flammerne.

På baggrund af dette arbejde kan egentlige redningsplaner udarbejdes bygning for bygning, objekt for objekt.

Vi anbefaler, at der i 2024 nedsættes et råd for bevarelse af umistelig dansk kulturarv med henblik på at få udarbejdet en liste over 100 umistelige kulturanlæg og efterfølgende udarbejdelse af en beredskabsplan i 2025.

Brande opstår, terror kan forekomme, krig måske også – i hvert fald vil ubetænksomhed få katastrofale konsekvenser. Eftertiden vil dømme os på, om vi gjorde, hvad vi kunne.