Mental load er også MeToo

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lederen i Jyllands-Posten 24/4 »Den mentale byrde er vist størst for elitefeministerne« var meget skuffende læsning. Lederen er en kommentar til den verserende debat mellem Marie Høgh og Christina Sander om mental load. At der er mange meninger i omløb om det begreb, er ikke overraskende, men det var en overraskelse for mig, at Jyllands-Posten er ligeså tonedøv over for problematikken som Marie Høgh.

Debatten kan direkte sammenlignes med MeToo-debatten. I starten var der ikke rigtig nogen, der syntes, det var et reelt problem, men i takt med at flere og flere kendte kvinder tog bladet fra munden, gik det op for de fleste, at der er noget om snakken. Jeg kan kun håbe, at mange kvinder også vil stemme i denne gang. Mental load er et nyt navn, men problematikken er oldgammel. Kvinders usynlige arbejde i hjemmet nedgøres og bagatelliseres.

Den mentale byrde er ikke størst for elitefeminister, men der er brug for, at nogle stærke kvinder tør tage debatten, for det viser sig jo med det samme, at de bliver nedgjort, og det er ikke alle kvinder, der oveni deres daglige mental load har overskud til også at tage en shitstorm.

Jeg forstår bare overhovedet ikke, hvorfor både Marie Høgh og Jyllands-Posten har brug for at bidrage til den storm.