Skift kurs, Venstre: Ender "den grønne trepart" med et sammenbrud?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nye udspil til de såkaldte grønne trepartsforhandlinger fra Danmarks Naturfredningsforening og Klimarådet om vandmiljøet kan let risikere at få forhandlingerne til at bryde sammen.

Faktisk er der slet ikke tale om trepartsforhandlinger, men et forum, der domineres af SVM-regeringens tilhængere af den omstridte CO₂-afgift og et markant flertal af organisationer, der også går ind for CO₂-afgift på landbruget. Over for dem sidder nogle få landbrugsrelaterede repræsentanter.

Selv om der står specifikt i kommissoriet for forhandlingerne, at man ikke skal diskutere vandmiljø, iltsvind og udledning af kvælstof fra landbruget, insisterer Dansk Naturfredningsforening nu på, at det skal med, og at der skal ske en stor reduktion af landbrugsarealerne. Det skal bl.a. ske af hensyn til biodiversiteten. Konsekvenserne er tankevækkende: »Det kan blive nødvendigt at lukke landbruget på et areal, der er fire gange så stort som Fyn,« skrev JP 24/4.

I kombination med en i global målestok stort set virkningsløs CO₂-afgift, der kommer til at koste et sted mellem 8.000 og 14.500 danske arbejdspladser – op mod hvert fjerde job i landbruget – er tiden inde til, at nogen sætter foden ned og får bremset miljø- og klimaaktivisternes vanvid. Det er jo simpelt hen ikke til at leve med.

Det kan godt ske, at Danmark ville spare kloden for knap en promille af den globale udledning af kvælstoffer med en CO₂-afgift. Men alene et land som Kina udleder 200 gange så meget hvert år – og vil øge sin udledning med 5 pct. om året i det meste af dette årti. Vi er ude i et absurd kapløb med Kina, som vi allerede har tabt.

Noget tyder på, at Danmark i en ikke alt for fjerne fremtid vil stå over for forstærkede krav om at gennemføre de indgreb til fordel for vandmiljøet, som Naturfredningsforeningen og Klimarådet anbefaler, og at regeringspartiet Venstre kunne have en interesse i at undgå en ny diskussion om landbruget, så snart opgøret om CO₂-afgiften er overstået. Hvis altså Venstre stadig er regeringsparti til den tid! Logikken skulle være, at Venstre lige så godt kan tage alle ”tæskene” på en gang. Men det er jo et absurd perspektiv. Og partiet får sikkert mere end rigeligt med tæsk allerede.

Venstre ville unægtelig gøre klogere i at skifte kurs nu og gå imod CO₂-afgiften. Hellere i dag end i morgen.