Stine Bosse er ikke moderat – hun er ekstremist

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Stine Bosse, Moderaternes spidskandidat til EU-valget, siger nu, at hun blev »misforstået«, da hun sagde, at Danmark bør tage imod 7.000 asylansøgere om året. Jeg tror nu, at Stine Bosse var ved sine fulde fem: Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, som man siger. Hvordan kan nogen misforstå Stine Bosse, når hun siger, at det vil »gavne danskerne« at tage imod 7.000 afrikanere og arabere om året? »Det ville vi fint kunne,« siger hun frejdigt.

Jamen, hvorfor så holde sig til 7.000? Hvorfor ikke 70.000? Ganske vist bliver de 7.000 til mere end 20.000, når hustruer og børn skal fragtes hertil; men så vil 200.000 vel gavne danskerne endnu mere?

Hvis ikke Stine Bosse levede i en politisk osteklokke uden kontakt med danskerne udenfor, ville hun vide, at nok er danskerne et gæstfrit folkefærd, men de fleste mener, at de har udvist rigelig gæstfrihed gennem de seneste fyrretyve år, og at gæsterne ikke har gengældt den med taknemligt samfundssind.

Stine Bosse kan heller ikke have megen føling med europæisk politik, for hvis hun kastede et blik til Sverige, Holland, Frankrig og Tyskland, så ville hun blive bedrøvet over, at også i de lande synes borgerne, at deres gæstfrihed er blevet misbrugt.

Eksemplerne er utallige, de går fra småt til stort, men det gør indtryk på danskerne, at folkeskolen bliver nedbrudt af børne-bøllebander; og på svenskerne, når maskinpistoler, knive og håndgranater kræver dødsofre hver uge. Og det gør indtryk på alle europæere, at tusinder af ophidsede og brølende muslimer marcherer i byernes gader, truer Europas jøder og kræver Israels udslettelse.

Ikke mere af det samme, tak, siger stadig flere europæere.

Men Stine Bosse er ligeglad. Danskerne ved ikke deres eget vel, må man forstå, for hun vil have endnu en folkeafstemning om vores retsforbehold. Retsforbeholdet har ganske vist ikke forhindret en voldsom indvandring til Danmark, men retsforbeholdet er Danmarks sidste værn imod de værste udslag af den nærmest frie masseindvandring, som ekstremisterne i EU-Parlamentet og EU-Kommissionens funktionærer baner vej for.

Alle danske EU-partier led nederlag 2015. Med en pæn stemmedeltagelse på 72 pct. afviste 53,1 pct. at opgive retsforbeholdet; 46,9 pct. stemte for. Forud var gået en kampagne, som skræmte med, at Danmark ville blive isoleret i det europæiske politisamarbejde og blive et rent fristed for lovløshed – det kom som bekendt ikke til at passe.

Men tillad også mig at skræmme lidt: Hvis vi opgiver retsforbeholdet, skal Danmark bære sin del af, hvad de nede i Bruxelles kalder ”solidaritet”: Den består i, at EU lukker en masse migranter ind i Europa, hvorpå Danmark skal tage et vist antal betinget af Danmarks størrelse og velstand.

Det var, hvad danskerne stemte nej til den 3. december 2015.

Men Stine Bosse vil åbenbart gøre danskerne møre med afstemning på afstemning, indtil de giver op, stemmer ja og tager imod de kvoter på tusindvis af migranter, som Bruxelles tildeler dem.

Når det handler om EU og Danmark, er Stine Bosse ikke spor moderat, hun er ekstremist: EU-ekstremist. Men hendes udtalelse er ikke en fortalelse, for Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, siger uden omsvøb: »Spidskandidaten for Moderaterne repræsenterer jo Moderaternes politik. Og Moderaterne synes, at vi skal aflive det danske retsforbehold.«

Det er befriende klar tale, og den burde give vælgerne endnu et klart pejlemærke at stemme efter den 9. juni: Med Moderaterne får de EU-ekstremisme. Med Dansk Folkeparti får de moderation – men mere Danmark og mindre EU.