Kvindelig værnepligt vil skade kvinder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinder.«

Den pensionerede oberst Lars R. Møller gentog ganske overraskende den yderst woke og regnbuefarvede floskel om kønnenes uadskillelighed på trods af små biologiske detaljer som X- og Y-kromosomer eller vaginaer og penisser.

Nu faldt oberstens ord dog retfærdigvis som modsvar til bekymringen fra Ole Birk Olesen (LA) om kvindelige soldaters evne til at løfte og bære potentielt sårede soldater i sikkerhed på slagmarken.

Oberstens effektive løsning til ovenstående hypotetiske problemstilling var nemlig, at »man kompenserer bare internt i gruppen«. Med andre ord: En anden soldat (en større og stærkere mand måske) skal altså ”bare” tage over for den svagere kvindelige soldat og udsætte sit liv for fare i stedet. Sådan løser man det problem, Ole Birk Olesen. Hvor svært kan dét lige være?

Oberst Møllers skarpe øje for kønnenes ensartethed deles desuden af en major og tidligere hærchef i selvsamme artikel, og de taler alle varmt for indførelsen af kvindelig værnepligt. Nu er hypotesen om ét enkelt tungt løft nok næppe berettigende for kvindelig værnepligt i sig selv, da livet som aktiv soldat vist nok er mere komplekst end som så.

Det amerikanske National Library of Medicine offentliggjorde i 2022 en rapport, der konkluderede, at amerikanske kvindelige soldater i langt højere grad blev ramt af fysiske skader end deres mandlige kollegaer. Pådragelsen og omfanget af kvindelige skader fandt sted under såvel den daglige militære træning som under militære operationer, ligesom et flertal af kvindelige soldater hyppigere end mandlige soldater oplevede tegn på øgede muskelsmerter samt udmattelse efter afsluttede militære aktiviteter. Rapporten pegede bl.a. på manglende udholdenhed samt væsentlig reduktion af overkropsstyrke som årsager til de kvindelige soldaters fysiske skader.

Selv en kvindelig kaptajn i det amerikanske marineinfanteri med en fysisk og mental form på absolut eliteniveau frarådede i 2012, at kvinder skulle optages som soldater i infanteriet, efter at kvinden selv havde betalt en alt for høj pris i fysiske lidelser som følge af sin aktive militærtjeneste.

Hvordan det danske forsvars yderst forsimplede fysiske test fra 2018 samt politisk korrekte standardsænkninger på f.eks. højde og bmi vil sikre kvindelige soldaters fysiske sikkerhed i almen militærtjeneste, forbliver helt afgørende spørgsmål i denne kontekst.

Den fysiske regning for kvindelige soldater vil med stor sandsynlighed blive urimeligt høj, men samme princip gælder også for kvindernes mentale tilstand. I 2023 viste en amerikansk militærundersøgelse, hvordan kvindelige soldater udgjorde mere end en fordobling i antallet af psykiske lidelser efter udsendelse i krigszoner sammenlignet med deres mandlige kollegaer.

Kvinderne var hårdest ramt i alle 12 kategorier omhandlende psykiske lidelser, som undersøgelsen afdækkede. De kvindelige soldater led i højere grad af alvorlige psykiske lidelser som ptsd, angst, depression, stress og svære søvnproblemer.

Krydrer man denne enorme mentale ekstraregning med den triste kendsgerning, at én af tre kvindelige soldater oplever fertilitetsproblemer under og/eller efter endt militærtjeneste, så er den destruktive bingoplade efterhånden fyldt godt op for den kvindelige værnepligt.

Sagen bør derfor være helt klar. Vi må og skal som samfund beskytte vores kvinder samt de fremtidige generationer i stedet for at ofre dem alle i ét stort, feministisk og politisk korrekt vanvidsprojekt. Det frie valg skal fortsat bestå for såvel kvinder som mænd, som det har været tilfældet hidtil.

Den kvindelige værnepligt som fænomen forekommer dog ganske uovervejet, og den vil med stor sandsynlighed være særdeles skadende for alle implicerede kvinder.